137 / 681
124
BRANDFORSIKRINGEN 1731-1795
forsikringens V irk som hed : dens P ligt til at erstatte Skader. Ved Siden
deraf havde den im id lertid fra dens første B egyndelse haft til Opgave at
virke som en Kreditkasse, der i saa stor Udstrækning, dens Indtægter
tillod , sku lde skaffe Byens Husejere Prioritetslaan . For at Brandfor
sikringen i videste Omfang sku lde kunn e opfylde dette Hverv, havde
Anordn ingerne af 1731 og 1733 bestem t, at Laanene alen e maatte til-
staas i E jendomm e, der var optaget i Brandforsikringen og altsaa be
liggende i selve Byen. Spørgsmaalet var im idlertid , om nu ogsaa disse
to Form aal kunde forenes, og om det ikke var uheld igt, at Kassen havde
sine M idler anbragt i netop de samm e Huse, for hvilke den i Ildebrands-
tilfæ lde sku lde staa inde. Det kunde til Nød gaa an, saa længe det var
Praksis, naar der brændte en E jendom , i hvilk en Kassen havde Priori
tetslaan , at betale Erstatningen ved at tilbagelevere Obligationen og kun
den even tuelt overskydende Forsikringssum i rede Penge. Men efter at
denne B estemm else allerede i Funda tsen af 1733 var b leven fjernet, og
det i Stedet var b leven bestem t, at den fulde Erstatning altid sku lde be
tales kon tan t, vilde det selvfølgelig, om den U lykke skete, at en større
Del af Byen gik op i Luer, være ganske umu ligt ved Opsigelse af Laanene
at rejse den nødvend ige Kapital. A llerede i 1732 havde en enkelt Inter
essen t haft B lik for denne Vanskelighed og derfor anbefalet at anbringe
Kassens Midler i Jordegods*).
20 Aar senere tog D irek tionen Spørgsmaalet op og kom ud fra
helt andre Motiver til samm e Besultat. I 1731 havde det paa Grund
af de ganske abnorm e F orho ld , som skyld tes den store Brand, først
og fremm est været Form aalet at skaffe Midler til E jendomm en es Gen
opførelse. D enn e N ødvend ighed var nu ikke længer til Stede, hvortil
kom , at der i Øjeblikket var saa rigelige Pengem id ler m ellem Folk , at
det var forbundet m ed Vanskelighed at faa dem anbragt i gode Hus
panter. D isse Grunde — og, som det udtrykkelig pointeredes, ikke H en
synet til mu lige Storbrande — var det, der i 1.755 bevægede D irek tionen
til at bede G en eralforsam lingen1) bem ynd ige den til, naai\ det var um u
ligt paa tilfredsstillende Maade at anbringe Kassens F orm u e i Byens
Huse, at give Prioritetslaan i Landejendomm e. Skønt D irek tionen op-
naaede den forlangte T illadelse, b lev den uden nogen som helst prak
tisk Følge. Der findes i dette T idsrum ikke et eneste Ek sem p el paa, at
Kassen har bevilget Laan i en E jendom uden for H ovedstaden . A lligevel
satte D irek tionen aabenbart Pris paa at holde sig denne Udvej aaben og
foreslog derfor i 1762, at Beslutn ingen sku lde optages i den ny Fundats,
om hvilk en der paa dette T idspunk t var Tale**). Magistraten fik im id
lertid B estemm elsen fjernet.
*) Se S. 58.
**) Se herom S. 75 il'.