132 / 681
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. LØSØREFORSIKRING
119
paa, at Selskabet oprettede en Afdeling for Effektforsikring med særskilt
Regnskab og Statutter, m en styret af Moderselskabet, som ogsaa havde
at bære den b ele R isiko og inkassere den eventuelle Fortjeneste. Del
var tilladt uden Vurdering af nogen Art at forsikre et Varelager for saa
stor eller ringe en Sum , m an ønskede, dog ikke under 500 Rd. Uden
ud trykkelig Fornyelse gjaldt Assurancen kun 1 Aar. Præmien var ret
b etydelig, 1% , hvilket svarede til Reglen i de hollandske Selskaber. I
T ilfæ lde af Brand paahvilede det den forsikrede enten ved lovligt Bevis
at sine Bøger eller ved edeligt Udsagn at godtgøre Skadens Størrelse.
Var den total, udbetaltes Erstatningen med 10% Fradrag, ellers fuldt ud.
Dette Forslag var i mange H enseender mangelfuldt og havde ikke
løst de Prob lem er, som Vareforsikring rejser. Intet var f. Fks. afgjort
om P rincipperne for Erstatningssumm ens Fastsættelse. Som Forslaget
forelaa, var det u tv iv lsom t et Vovestykke, om Brandforsikringen havde
indladt sig derpaa, og rigtigt af Interessenterne, al de i dette Spørgs-
maal gik im od deres Fedelse.
12 Aar senere b lev Spørgsmaalet alter rejst, ogsaa denne Gang ud
fra den m erkan tilistiske Betragtning, at Manglen af en dansk Vareforsik
ring tvang Forretn ingsmændene til at tegne Assurance i England og Hol
land, hvorved Pengene gik ud af Landet. D irektionen var nu bleven
forsigtigere og fandt det tilstrækkeligt at give Byens 19 Sukkerraffinade
r ie r 1) Adgang til at forsikre deres Varelagre. De Deliberationskomm it-
tered e2) øn sk ed e derimod stadig Forslaget udvidet til ogsaa at omfatte
alle andre Købmandsvarer og syntes slet ikke at være klar over den be
tydn ingsfu lde Æ ndring i V irksomheden, som denne Reform maatte med
føre. Fra enkelte Hold tænkte man sig endog Muligheden af blot i Kraft
af en G eneralforsam lingsbeslutn ing at træffe de nødvendige Bestemmel
ser. Dertil fandt dog Flertallet af de Deliberationskomm itterede Spørgs-
m aa lel for betydningsfu ldt og mente, at en ny Fundats blev en Nødven
dighed. Paa den anden Side var de overbevist om , al en saadan uden
større Van skelighed lod sig gennem føre, og mente, at del vilde være hel
digt for at undgaa T idsspilde, om den samme Generalforsamling, der
sku lde træffe B estemm else om , hvor vidt Kjøbenhavns Brandforsikring
sku lde ind lade sig paa den Art Forretninger, tillige fik forelagt Udkastet
til en Fundats, der tog H ensyn til den ny Virksomhed.
Saa vidt gik m an dog ikke, m en nøjedes med som Prøve al op
sætte et Udkast til en Forsikringspolice for Sukker. Man gik i den Hen
sigt m eget simpelt til Værks, idet man bortset fra enkelte, som oltest
rent praktiske, Æ ndringer nøjedes m ed at oversætte en hollandsk f o r
sikring spo lice, udstedt af et Assurancekompagni i Amsterdam, hvorved
et Sukkerlager, tilhørende Sukkerhuset St. Croix i Amaliegade, torsik
redes tor 83 000 G ylden3). L igesom i 1766 var Præmien ansat til 1%
og Policen regnet for nøjagtig eet Aar. I liere meget afgørende Henseen