133 / 681
1 2 0
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
der gik Forslaget v idere end det tidligere fra 1766. Brandforsikringens
Erstatningspligt sku lde uden A fkortn ing gæ lde det brændtes fulde Værdi
og ikke b lo t for Skade direkte foraarsaget ved B randen , m en ogsaa for
den ind irekte, der skyld tes Vand, Varernes Fordæ rvelse paa Grund af
Varme og Tyveri under Redningsarbejdet. Ja, m an strakte sig endnu
videre end det ho lland sk e Selskab og forpligtede sig til at betale Om
kostn inger, som bevisligt var foraarsaget ved Anstalter for at dæmpe
Ilden. P o licen bestem te angaaende de Principper, efter hvilke Erstat
n ingen sku lde fastsættes, at Grundlaget for den brand lidtes Krav sku ld e
være F irm aets Bøger. Var d isse brændt, traadte de assureredes beed igede
Fork laring i Stedet.
Trods Forslagets Rækkevidde frygtede D irek tion en og de Delibera-
tion skomm itterede ikke i ringeste Grad for at se Sagen strande paa Mod
stand, hverken af G eneralforsam lingen eller Magistraten. Og tilsyn ela
dende m ed god Grund. Den havde nem lig højtstaaende Forbundsfæ ller.
T iden s Magthavere, først og fremm est Guldberg, var ganske behersket
af m erkan tilistiske Synsm aader og vilde frem for alt h indre Pengenes
Udførsel af Landet. T ilm ed kom det særlige Moment m ed i Betragtning,
at Sukkerindustrien var en af Landets bedste Forretn inger, som paa alle
Maader nød godt af Regeringens B evaagenh ed1). Muligvis har det heller
ikke været uden B etydn ing, at en af Statens højeste Em bed smænd , L e
deren af den s F inan ser, H. C. S ch imm elm ann som Ejer af et stort Suk
kerraffinaderi selv var direkte interesseret i Spørgsmaalet. I livert Fald
kastede Arveprins Frederik d. 12. Marts 1778, samm e Dag som Sagen
sku lde behand les i et Møde af de Deliberation skomm itterede, person lig
sit Lod i Vægtskaalen og anbefalede i et ind trængende Brev Forslagets
G ennem førelse2). Som det var at ven te, var Begrundelsen den m erkan
tilistiske, at da Sukkerraffinaderierne
ofte hidtil skal have i Holland og Engelland forsikret deres Sukkere
og derved betydelige Summer ere gangne ud af Staten, saae Hans Maje-
stet gierne, at det fandtes giørligt her ikke alleene at åntage Assurance
paa Sukkere, men til Stadens Flor og Handelens betydelige Fremme
ogsaa paa andre Kiøbmands Vahrer; thi derved ville de Handlende
ligesaavel her som i Hamborg og andre Steder finde sig betydeligen
lettede og i deres Speeulationer helst mod fordeelagtige Tider hiulpne
til at kunne tiene sig selv, Byen og Fædrenelandet.
D enn e høje Protek tion h indrede dog ikke Magistraten i at ned
lægge en skarp Protest m od Forslagets G ennem førelse. 1). 14. Marts
m od tog den D irek tionen s M eddelelse, at m an d. 26. agtede at holde
G eneralforsam ling og paa denne at foreslaa In teressen terne for F rem
tiden at optage Købmandsvarer blandt Forsik ringsob jek tern e3). For
straks at kvæ le enhver Modstand havde man sendt Arveprinsens Brev
med. A lligevel fandt Magistraten at burde optræde og indgav sam tid ig