129 / 681
1 1 6
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
som hed som raadet. Indvend ingen var stadig den samm e, at Byens Porte
var lukket om A ftenen, og at det derfor var umu ligt ved udenbys Brand
at komm e til Hjælp. Over for dette Argument, som for Resten under
Rædselsdagene i 1728 havde vist sin Berettigelse, havde m an slet ikke
Øje for, at det ogsaa burde komm e i Betragtning, at enhver Udvidelse
af Omraadet v ild e form ind ske T ilfæ ld ighederne i de aarlige Brandskade
forhold. A fvisningen af enhver udenby s Forsikring ram te første Gang de
talrige uden for Portene beliggende R eb erbaner1) og b lev siden gentaget
over for et Forslag af Magistraten om at forsikre de uden for Fæ stn ings
værkerne, m en paa B yen s Grund beliggende teglhængte Huse, og det
uagtet m an havde stillet i sikker Udsigt, at Kongen vilde give sit Sam
tykke til i Ildebrandstilfæ lde at aabne Byens P o r te2). D isse Afslag havde
til Følge, at det, alt efter som Byen udvidede sig, b lev en stedse større
Del E jendomm e, som ikke kunde finde Optagelse i Byen s Brandfor
sikring.
Skønt saaledes Brandforsikringens Bestyrelse med al m u lig Tydelig
hed havde vist sin U lyst til at fravige den en Gang trufne Ordning,
h indrede det dog ikke, at Spørgsmaalet um iddelbart efter igen blev
rejst og det i den yderst dristige Form , at man forsøgte at faa Selska
bet til at forsikre ud en land sk e E jendomm e. R im eligvis har der ikke
dermed været tænkt paa nogen større in ternational Forretn ing. Dog
viser D røftelsen , at i det m indste D irek tionen var klar over, at selv et
nok saa lille Skridt i denne Retning kunde have vidtrækkeilde Følger.
An ledn ingen var til største Æ re for det k jøb enhavn sk e Selskab og
viser den T illid , det maa have nydt. I Slutn ingen af Aaret 1756 lod n em
lig Domkap itlet i Lübeck ansøge hos Kongen om , at dets i Lübeck be
liggende Gaarde og Huse maatte b live optaget i Interessentskabet. Kongen
var saa letsind ig uden videre at give et bekræftende Svar og kom , da han
uven tet,stød te paa Modstand, i en van skelig Stilling. Først lod Kancelliet
Magistraten vide, at »Hans Mayestæt gierne saae, at Capittlet herudi b lev
viist Føye« og derfor bad Byen s Øvrighed paa bedste Maade søge at
formaa vedkomm end e til at op fylde dets Ø n sk e8). A lligevel dristede
Magistraten sig til en kraftig Protest. Uden først at op fylde Kravel om
at bringe Sagen til Brandforsikringens Kundskab søgte den paa egen
Haand at modarbejde Forslaget og indsend te en længere Betænkn ing.
D en henviste i første Række til den form elle Vanskelighed , at Funda t
sen udtrykkelig forbød udenbys Forsikring og gjorde i denne Forb in
delse opmæ rksom paa, at Interessen terne i den Grad holdt fast ved
denne B estemm else, at de endog havde nægtet at aabne Adgang for
deres egne Medborgere, som var bosat paa B roerne, og derfor sikkert
meget m ere vilde gøre det over for nog le Lübeckere, m ed hvis E jen
domm e de ikke en Gang kunde føre T ilsyn . Sam tidig tilføjede Magi
straten som sin egen An skuelse, at et saa dristigt Skridt som uden land sk