![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. DET LOKALE OMRAADE
117
Forsikring u tv iv lsom t vilde rokke T illiden til Kassen og medføre en
større Udvandring af In teressen ter1).
Hvis Magistraten m ente med dette Svar at have bragt Sagen til at
strande, b lev den i høj Grad skuffet. Følgen blev kun et endnu kraf
tigere Paabud. Nu kom det frem , at Kongen allerede havde givet sit
Løfte og var fast besluttet paa at se sin Vilje gennemført. Magistraten
havde derfor hurtigst muligt at faa samm enkaldt en Generalforsamling.
Ogsaa d enne Befaling forstod man at omgaa ved, forinden den kunde
efterkomm es, at faa D irek tionen til at prøve, hvad den kunde udrette.
D. 22. N ovem b er 1756 afholdt D irektionen og Magistraten et Fæ llesmøde
paa R aad stu en2), som viste de to Parters Overensstemmelse, og hvoraf
Følgen b lev, at D irek tionen i en skriftlig Betænkn ing3) fremsatte sine
Grunde, der talte mod i den k jøbenhavnske Brandkasse at optage saa
fjernt beliggende E jendomm e. Skrivelsen viste en tydelig Uvilje mod
at ind lade sig paa et saa vanskelig overskueligt Foretagende. Den rø
bede tillige, at det var D irek tionens Overbevisning, at den m indste Efter
givenh ed kund e føre til en fu ldkomm en Forandring af Brandforsikrin
gens Arbejde. Man holdt sig derfor ikke til det enkelte foreliggende Til
fælde, men gjorde i A lm indelighed opmærksom paa alle de Vanskelig
heder, som Forsikring af udenbys E jendomm e maatte medføre. Navn
lig vilde den nuværende Organisation langtfra kunne slaa til under de
nye F orho ld . Hvorledes sku lde der uden vidtløftige Rejser kunne være
to D irektører til Stede ved de nødvendige Vurderinger? Hvorledes skulde
m an sætte Assuranceretten eller ved Kjøbenhavns Underfoged inddrive
Restancer? H vorledes var Slukningsredskaberne de forskellige Steder,
og hvorledes v ild e det være muligt nogenlunde hurtigt efter en Ildebrand
at faa Skaden takseret?
D irek tionen s Standpunkt var meget naturligt. En i den Grad om
fattende Udvidelse af Brandforsikringens V irksomhedsomraade maatte
nødvend igvis kræve tilsvarende Ændringer i Organisationen og Bistand
af de loka le Øvrigheder. Selv om disse Betingelser nok kunde opfyldes,
var det derimod ikke saa let at komm e uden om de Vanskeligheder,
som fulgte af T idens slette Kommun ikationsm idler og af den lidet ud
vik lede Brandforsikringsteknik. Forskel i Byggemaade vilde utvivlsomt
ogsaa kræve dertil svarende Ændringer baade i Præmieberegning og
Vurderingsregler. R imeligvis har ogsaa Kancelliet indset Berettigelsen
af D irek tionen s Standpunkt. Efter dennes Erklæring hører man i hvert
Fald ikke m ere om det liibske Domkapitel. Alligevel følte man sig ikke
m ere tryg end i 1769, da Forbedringsposterne blev udstedt, at ønske og
ogsaa opnaa, at der b lev optaget et udtrykkeligt Forbud mod udenbys
Forsikring*).
) Der er i denne Forbindelse Grund til at bemærke, at, da den almindelige Brand-