143 / 681
13 0
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
i Byen, Facaden til Gaden, B redden , Dybden, overhovedet Fo rm en ,
derim od lige saa lidt som i første Tilfælde til E jendomm ens Anvendelse.
Denne Bestemmelse synes at være bleven paa Pap iret. G ennem gaar
m an de bevarede V u rderingsfo rretn inger, finder m an i hvert Fald ingen
specificerede Opgivelser for G rundens Værdi, og adskilligt tyde r paa,
at m an slet ikke h a r tillagt den nogen Betydning.
Disse Anvisninger blev i hele P erioden lige til 1795 fulgt ved alle
Vu rderingerne. D erim od blev der e fterhaanden stillet stadig stø rre Krav
til Beskrivelsernes Nøjagtighed og Udførlighed. F ra 1748 forlangtes
det ud trykkelig t op ly st1), om Bygningerne va r af G ru ndm u r, af saa-
kaldet »Beblendingsværk« eller B ind ingsvæ rk ; i sidste Fald , om der
v a r anvend t Eg eller Fyr. Angaaende det Ind re skulde bemæ rkes, om
Væ relserne va r be trukke t, og da med hvilket Stof. Hver enkelt Byg
ning skulde vu rde res for sig; det samm e g ja ld t F o rnye lse r og Tilbyg
ninger. T il alt dette føjede Fo rbed ring spo ste rne af 1769 det F o rlan
gende, at det tillige skulde meddeles, hvo r mange Fag eller Alen Byg
ningen va r lang' og dyb, hvo r mange E tager, der fandtes, om de r va r
Kvist og Kælder, og hvorledes Væ relserne v a r ind rettet. Dette havde
dog fo rinden væ ret P raksis. Nyt v a r derimod den udtrykkelige Und
tagelse af P o rtræ tte r, ko stba re v irkede Tapeter, fastm u rede Spejle og
stæ rke Forgyldn inger. F ra 1794 krævedes ogsaa Oplysning om Bygnin
gens Æ lde, Murenes og P illernes Tykkelse og E tagernes H ø jd e2). I denne
Fo rb indelse kan nævnes, at Fo rbed ringsposte rne forbød at fo rhø je Vur
deringssumm en og altsaa ogsaa A ssurancen, fordi der v a r foretaget Re-
pa ra tione r, og ku n tillod det, n a a r de r v a r sket »nogen særdeles m æ rke
lig og betydelig F o rand ring , nye Ind re tn ing , F o rbed ring eller Tilbyg
ning«. Var dette derimod Tilfældet, sku lde det hu rtigst muligt indbe
rettes paa Kontoret, for at den gam le V u rdering kunde ændres eller en
ny blive foretaget.
En anden Bække Bestemmelser angik Kassens Stilling i Tilfælde
af Ildeb rand . Fø rst om Anmeldelsen. Skøn t ingen af de to ældste
F u n d a tse r havde givet næ rm e re Regler derfor, kom D irek tionen dog
meget sn a rt ind paa — ligesom det va r Tilfældet i Søassurancekom -
pagniet — at forlange B rand skade rne anm eld t hu rtigst mu lig t efter, at
de va r ind tru ffe t3). E llers m istede den ethvert Middel til at vu rd e re
Skadens Omfang og v a r henv ist til de b rand lid tes egen Opgivelse. E t
Forsøg paa at kræve B randen m eddelt allerede Dagen e fte r4), at den
havde fundet Sted, blev igen opgivet5).
Angaaende Udbetalingen af den fastsatte Skadeserstatning bestem te
Funda tsen , at de b rand lid te , n a a r Skaden va r total, skulde beholde
E jendomm en s Rudera. Vanskeligheden v a r at faa nøjagtigt fastslaaet,
hvad der skulde indbefattes u nd e r dette Begreb. Allerede i 1758 følte
m an Savnet af faste R eg ler6), m en opnaaede dem først i 17697). Der