423 / 681
412
BRANDFORSIKRINGEN 1885—1911
sikring, hvorved de to Selskaber sku lde »dele« deres R isiko, strandede, og
et Forslag om en Garantikapital ikke vandt T ilslu tn ing , b lev der kun til
bage at benytte den alm indelige Form for Reassurance. D enn e stødte i
B egyndelsen paa betydelige Vanskeligheder, som det først lidt efter lidt
lykkedes at rydde til S id e, idet det for mange Forsikringsselskaber var
en fremm ed Tanke at genforsikre for Instituter af den Art som K jøben
havns Brandforsikring. G ennem førelsen af d enne Foranstaltn ing betegner
derfor en ny Æra for loka le Brandforsikringsforen inger for faste E jen
domm e. Foreløb ig beslu ttede D irek tionen kun at reassurere B ebo elses
ejendomm ene og havde allerede ved Udgangen af 1885/86 dækket b enved
50% . I det følgende Aar steg B eløb et til 78% og derefter til 80% . Sam
tidig begyndte m an at reassurere enkelte særlig farlige R isikoer og var
for disses V edkomm end e i 1890/91 naaet til at have dækket 70% . Paa
dette T idspunkt afsluttedes nye Kontrakter, hvorved man opnaaede at
faa dækket 75% af sam tlige R isikoer (indtil 400 000 Kr.), baade for B e
boelses- og Fabrik sejendomm e. Fra 1901 gennem førtes en b el ny Ord
ning af Reassuranceforholdet paa forbedrede Betingelser; fra 1904 ind
skrænkedes Reassurancen noget ved Oprettelsen af Genforsikringsfondet.
K jøbenhavns Brandforsikring er saaledes efterhaanden om dann et til
at kunne tilfredsstille de Krav, der bør stilles til et m od ern e Forsikrings
selskab , og der er al Grund til at v en te , at det i Frem tiden v il kunn e
varetage sin betydn ingsfu lde Opgave til Betryggelse og Gavn for sine
Interessenter og Landets Hovedstad.