419 / 681
408
BRANDFORSIKRINGEN 1885—1911
b lev Ek sp lo sion spræm ien nuanceret efter R isikoen . Ifølge Tariffen fra
1886 udgjorde den 25% af den alm indelige Præm ie for Bygn inger og
faste Genstande. Fra 1892 tages derimod H en syn til de forskellige Slags
Kedler, hvorfra Eksp losionsfaren stamm er, fra 1903 tillige til deres Alder*).
Alle d isse Forandringer var ledsaget af T illæg til Instruksen for
Vurderingsmestrene. 1896 fik d isse desuden et nyt Regu lativ og Tabel
til Vejledn ing ved Ansæ ttelsen af Bygn ingernes Assuranceværdi. Der var
da forløbet 100 Aar, siden det hidtil benyttede var b leven udarbejdet.
Regulativet fik i 1900 for frem tidige Vurderinger et T illæg af 15% , m e
dens de æ ldre forhøjedes m ed 1 0% , m en b lev i 1907 og dernæst i 1911
afløst af et n y t, af hvilke det sidste fremkom efter O verenskom st m ed
andre Bygningsforsikringer. Omtrent sam tid ig enedes m an m ed d isse om
fælles Regler vedrørende Afgrænsningen af »faste Genstande«.
Gennem de nævnte B estemm elser er Reglerne for Brandforsikrin
gens Fond og Forsikringsafgifter b lev en samarbejdet til et Hele. Udvik
lingen af Brandforsikringens økonom isk e Forbo ld viser, at Ordningen har
været held ig.
Ved
Udgangen
af Aaret
udgjorde
Policernes
Antal
Stig
nin
gen
Dertil sva
rede en sam
let Risiko
eller
pr.
Police
Stigning-
pr. Police
Formuen ud
gjorde
Kr.
Kr.
Kr.
°/o
Kr.
0.
°/o
1869/70
3450 — 173 703 400 50 348 —
__
2 872 861 16
1,7
1874/75
3522
72 194 759 500 55 298 4950 9,8 3 447 570 39 1,8
1879/80
3579
57 217 527 700 60 779 5 481 9,9 4 148 928 92 1,9
1884/85
3631
52 234 777 400 63 833 3 054
5,0
4917 679 44 2;i
1889/90
3603 -i- 28 242 966 100 67 434 3 601
5
,0
5 656623 11 2,3
1894/95
3610
7 263 602 300 73 020 5 586 8,3 6445 089 19 2,4
1899/1900 3583 -f- 27 293 176 500 81 830 8810 12,1 6821 485 69 2,8
1904/05
3599
16 351 533 900 97 675 15 845 19,4 8 123 858 14
•
2,3
1910/11
3512 -P87 388042 950 110 491 12 816 13,i 9317167 37 2,4
Af Tabellen ses det, at Forsikringstvangens Ophævelse ikke medførte
nogen Tilbagegang for Brandforsikringen . Naar P olicean tallet flere Gange
efter 1884/85 gåar lidt tilbage, skyldes det de sidste Aartiers Ombygn in
ger, der har afløst mange m indre E jendomm e m ed færre, m en større.
En Samm enstilling m ellem R isiko og Folketal b liver im idlertid for denne
Periodes V edkomm ende m isv isende, dels paa Grund af den store Om
dannelse af Beboelseslejligheder til Forretn ingslokaler, der har fundet
*) Da Hof- og Stadsretsdom af 30. August 1880 og Højesteretsdom af 28. Maj 1884
havde statueret, at det var Domstolene og ikke Brandforsikringens Direktion,
der var kompetent til at afgøre Spørgsmaal om, hvor vidt en Husejer var plig
tig til at betale Tillægspræmie, blev Vedtægten formet saaledes, at Afgørelsen
blev lagt hos Direktionen med Rekurs til det faste Udvalg.