417 / 681
406
BRANDFORSIKRINGEN 1885-1911
skelsen udgør m indst
V a % o
a f Bygn ingsrisikoen , opkræves en Ekstra-
præm ie, der ikke uden Repræsentantskabets Sam tykke maa overstige
7 2
% o
halvaarlig. Er Brandskadeforho ldene derim od saa gun stige, at
Overskudsfondet stiger til over 1
%>o
af Bygn ing srisikoen , vil en D el af
Fondet være at fordele m ellem Interessen terne. Dog skal der hengaa 5
Aar m ellem to paa h inand en følgende Fordelinger, ligesom en saadan
m ind st maa udgøre 1
% o .
End elig b lev det tilladt D irek tion en og det
faste Udvalg at oprette et Genforsikringsfond og dertil at overføre ind til
76 af Reservefondets Formue. Det tilstræbes at lade Genforsikringsfon
det vok se til
1
/
2
°/o af den sam lede Bygn ingsrisiko, og naar dette er naaet,
kan et nærmere bestem t Beløb af Fondets Overskud overføres til Over
skudsfondet.
I Præm ieberegn ingen indtraadte den vigtigste Æ ndring ved kgl. Re
solu tion af 3E D ecem b er 1889, der fastsatte, at den ordinære Præm ie,
l° /o o ,
der h idtil sku lde svares i 33 Aar, for F rem tiden sku lde opkræ
ves i 377a Aar. B estemm elsen skyldtes, at det efterhaanden syn tes van ske
ligt at regne med en fast Rentefod paa 4% , og byggede paa den Bereg
n ing, at der med en Rente paa
37 2
% v ild e hengaa
3772
Aar, inden de
aarlig hen lagte 5
/8°/oo
vilde udgøre saa stort et B e løb , at Renten deraf
svarede til
l % o
af Forsikringssumm en . Saafremt ny tiltrædende Interes
senter ikke øn sker efter 377a Aar at opnaa Præm iefrihed for den ordi
nære P ræm ie, kan de fra 1892 svare den noget m ind re, m en vedva
rende Afgift paa 7*%o aarlig. Det skal dog altid staa en Husejer frit
for m ed 3 Maaneders Varsel at forlange en saadan Præm ie forandret til
en ophørende og omvendt. Ønsker paa den anden Side en Husejer under
eet at afgøre sin E jendom s sam lede P ræm ie, er det ham — fra 1907 —
tilladt at indbetale en Kapital saa stor som Værdien af de fremtidigt
skyldige ordinære Præm ier, beregnet til 1% % ’s halvaarlig Rente.
Sam tidig m ed alt dette udarbejdedes Tariffen for T illægspræm ier
stadig videre. Den vigtigste B estemm else b lev truffet i 1904 og gik ud
paa ved Beregn ingen af R isikoen ikke alene at tage H ensyn til den paa
gæ ldende Bygning, m en ogsaa til N aboejendomm ene. 1886 var det b levet
fastsat, at en Bygn ing , i hvilken der drives tiere brandfarlige Næ rings
brug, skal klassificeres efter det, der tilhører den højeste Klasse. I 1892
tilføjedes en B estemm else, der gjorde det m u ligt ved Samm enhobn ing
af brandfarlige Næringsbrug at forhøje T illægspræm ien til den paaføl
gende K lasse, i særlige T ilfæ lde endog m ed 50% . Desuden b lev Tarif
fen sat i Forb indelse m ed Maksimum spræm ien . Er de paagæ ldende
Rygninger saa store, a t-Forsikringen udgør m ellem 240 000 og 320 000
Kr. eller m ellem 320 000 og 400 000 Kr., skal der ikke som hidtil erlæg
ges en Forhøjelse af h enho ld svis 25 eller 50% af det sam lede Beløb af
ordinær- og T illægspræm ie, men for 1. til 3. K lasse skal der kun beta
les h enho ld svis 10% og 20% , for 4. til
6
. Klasse 25% til 50% . Endelig