530 / 681
518
BIOGRAFIER
svære sig over den Skade, der voldtes hans Lavsbrødre af Fabrikanterne,
der selv solgte i Alenvis, af Jøder og fremmede Domestikker og ved Smug
handel, indtil han traadte tilbage som Oldermand d. 3. Juni 17728). Sam
tidigt var han Medlem af Politi- og Kommercekollegiet 1764— 656). D. 20.
Marts 1772 fik han og hans Hustru Anna Lorentzen Bevilling til at sidde
i uskiftet Bo med fælles umyndige Børn og omsider at skifte med Sam-
frænder, siden deres myndige Børn var dermed tilfredse9). D. 4. Juni 1779
blev der udstedt Begravelsesbrev for afgangne Klædekræmmer Lorentz Lo
rentzen10). Han døde d. 18. Maj s. A., 81 Aar gammel, og begravedes paa
Høyers Kirkegaard fra Købmagergade11).
x) Kbhs. Borgerskabsprot. 2) Kbhs. Huse og Indv. efter Branden 1728, S. 74 og 129.
3) Kopskatsmandtal 1743. 4) Ekstraskattemandtal 1762. 5) O. Nielsens Optegn, om de 32 Mænd.
°) Delib. Prot. C, S. 222. T) Anf. St., S. 390. 8) Medd. om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer-
lauget, Kbh. 1887, S. 135—144. 9) Sæll. Reg. Nr. 129. 10) Anf. St., Nr. 378 og 379. ” ) Lig
protokol for Nikolaj Kirke.
28.
PETER BOERTMANN, født i Kjøbenhavn d.
8
. April 17021), var
Søn af Tømmerhandler Didrik Boertmann og Mette Jensdatter Riiber, en
Søsterdatter af Legatstifteren, Købmand i Kjøbenhavn, Jens Nielsen Hald
(død 1693). Han vandt d. 5. Juni 1741, ni Aar efter Faderens Død, Borger
skab som Tømmerhandler2). D. 17. Oktober 1748 blev han Direktør i
Brandforsikringen i Jacob Klogs Sted3), og d. 29. Oktober 1751 afløstes
han af Fr. Barfred4). I 1749 blev han optaget i de 32 Mænds Forsamling
og samme Aar Kommitteret ved Konventhuset5). D. 1. Juli 1757 blev han
udnævnt til Kommerceraad6) og samme Aar valgt til Direktør i Søassu-
rancekompagniet7). D. 17. April 1767 blev han virkelig Justitsraad8).
Boertmann var to Gange gift. I Anledning af det første Bryllup blev
af en »H. B.« udgivet en Bryllupssang med Titelen: »En poetisk Cavalcade,
kortelig fremstillet, da Brudgommen, Seigneur Peter Boertman, Negotiant
og Directeur ved Søe-Assurance-Comptoiret, og Bruden, ædle og dydziirede
Madame Anna Sophia Kobcke (født Halkiær), i høy-fornemme Venners
Nærværelse celebrerede deres Bryllups-Høytid her i Kiøbenhavn d. 23. Nov.
Ao. 1746«. Ret ubehjælpsomt bruger Digteren ikke mindre end 9 Vers for
at undskylde sin Pegasus’es Ustyrlighed, saaledes lyder andet Vers:
»Hoha min Hest: Ney nu troer jeg Kamelen raser;
Han stiger, sætter, slaaer og strækker sine Haser,
Som Hund paa Hare-Jagt. Hold, Hold! nu er det best,
At springe næsegruus fra denne galne Hest,«
medens han kun har fire Vers tilovers til i fattige Ord at bringe sine bedste
Ønsker for Brudeparret, om hvem intet karakteristisk udsiges. Visen pry
des i øvrigt med morsomme Initialer og som Slutningsvignet er anbragt to
brændende Hjerter med en Krone over9). Hustruen døde d. 2. Marts 1749
og begravedes fra Helligaands Kirke, 26 Aar gammel, i Henli. til kgl. Be
villing af 7. s. M.9). D. 5. November s. A. ægtede han Anne Marie Mohr,
født 1726, en Datter af Urtekræmmer i Kjøbenhavn Johan Mohr og første