566 / 681
554
BIOGRAFIER
Rosenborg Kvarter. I 1802 blev han Højesteretsadvokat, i 1803 Birkeskri
ver ved Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birk, hvorfra han i 1817 blev
entlediget, o g i 1819 Justitsraad. D. 14. Juni 1786 havde han ægtet Mariane
Winkel, født d. 28. April 1754, død d. 21. August 1817, en Datter af Sæbe
mester Peter Winkel og Anna Sørensdatter Holm2). D.
8
. September 1802
blev han indvalgt i Brandforsikringens Direktion i Stedet for Højesterets
advokat Rasmus Lange3), som atter afløste ham d.
8
. Oktober 18184).
Horn var en meget flittig Skribent, gav talrige Bidrag til »Minerva« og
andre samtidige Tidsskrifter og skrev mange smaa Afhandlinger, navnlig
om matematiske, finansielle og økonomiske Æmner. I 1797, flere Aar før
han blev Direktør, havde han vist sin Interesse for Brandforsikringen ved
at forfatte en Piece: »Til Direktionen og Interessenterne i Kjøbenhavns
Brand=Kasse, om en Forandring i dens Finans-System«, og i Anledning af
stedfundne Opsigelser i Februar og Begyndelsen af Marts 1818 af betyde
lige Kapitaler til Udbetaling i paafølgende Juni Termin udgav han et Skrift
med Titelen: »Til Interessenterne i Kjøbenhavns Brandforsikringskasse. —
Skrivelse med Beregning til Direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikrings
kasse angaaende et Lotteri til Kassens Obligationer«, som, efter hvad han i
en Skrivelse af d. 18. Maj s. A. meddelte Direktionen, var af ham uddelt
gratis saavel til Kassens Interessenter som til offentlige Myndigheder; Ud
gifterne til Papir og Trykning m. m., i alt 113 Rd. 5 Mk. N. V., blev efter
Anmodning godtgjort ham af Brandforsikringens Kasse. I 1816 havde han
i »Kjøbenhavns Skilderi« ogsaa skrevet om Kjøbenhavns Brandkasses Mid
lers Udsættelse paa Prioritet.
Hans økonomiske Afhandlinger omfattede mange Æmner, saasom: Kri
tik af økonomiske Systemer, Plan til Kominerce- og Statslotteri, Spillemaader
i Tallotteriet, hvori han anbefalede Tallotteriets Afskaffelse5), Plan til en
Guldmine, Tørvemosers Værdi, Forhold mellem Tørv og Bøgebrænde, et
Institut for Haandværkere. Hans mangesidige Interesser førte ham ogsaa til
at skrive om Litograii og om Stenografiens Omplantning paa dansk Grund.
Endelig fortjener det her at anføres, at han paa sine sidste Dage ogsaa har
efterladt sig et og andet til Belysning af hans egen Personlighed, saaledes
i 1835 i Kjøbenhavns allernyeste Skilderi: »Livsnorm eller: Hvorledes man
bør sig forholde for selvtilfreds at være«, i Østs Materialier (1836, Nr. 77):
»Som jeg var i mit 80de Aar« og i 1837 Pjecen: »Min aandige Skjærv og
mit Farvel«, to Blade i Kvart til Fordel for Asylerne.
Han døde i Kjøbenhavn d. 19. Maj 18376).
0 Erslev: Alm. Forf. Lex. 1. Bd., S. 699. 2) Sammes Suppl. 1. Bd., S. 853. 8) Gen. Fors.
Prot., S. 149. 4) Anf. St., S. 223. 5) Dansk biogr. Lex. 8. Bd., S. 85. 6) Adr. Compt. Efterr.
1837 Nr. 120.
75.
JOHAN PETER BOYE JUNGE, født d. 24. Juni 1735 i Barm
stedt i Holsten, kom
8
Aar gammel i Huset hos sin Farbroder, Brandmajor
Johan Boye Junge, Skt. Petri Kirketaarns Bygmester1), hvor han lærte
Tømmerhaandværket, og tog d. 17. December 1759 Borgerskab i Kjøben
havn som Tømmermester2). Han hørte til de betydeligste Mestre i Tøm-