Previous Page  561 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 561 / 681 Next Page
Page Background

DIREKTØRER

549

Tilværelse. Ikke blot udsatte han efter Ildebranden i 1795 en Pris af 500

Rd. for den bedste Besvarelse af Spørgsmaalet: »Hvorledes indrettes det

fuldkomneste Brandvæsen for en større By«, idet han fik den matematiske

Klasse af Videnskabernes Selskab til at overtage Bedømmelsen af de ind­

komne Afhandlinger; men endnu større Indflydelse fik han, da han d. 18.

Juli 1795 tilligemed Kapt. Lange og Bogholder Holm beordredes til at ind­

træde i Brandforsikringens Direktion som kongelig Direktør med Lønning

paa Finansreglementet for at effektuere den Dagen i Forvejen udstedte An­

ordning om Brandforsikringen, idet han bag sig havde sin store Indfly­

delse i Kollegierne. Brandforsikringens Virksomhed i disse bevægede Aar

er ovenfor nærmere omtalt. I Direktionen forblev han til sin Død.

Om Tetens, der var en af de betydeligste Repræsentanter i Danmark

for Oplysningstidens Ideer og en Mand med et humant Blik paa Livet,

bør endnu fremhæves, at han som Videnskabsmand udmærkede sig baade

som Matematiker, Fysiker, F ilosof og Statsøkonom. Han efterlod Skrifter

fra vidt forskellige Omraader, spredte i Datidens mest ansete Tidsskrifter.

Ved Siden af Afhandlinger om Beviserne for Guds Tilværelse, om den

spekulative Filosofi, om Sprogenes og Skriftens Oprindelse, om Aarsagerne

til Menneskenes forskellige Tænkemaade, om hvorfor der i Metafysikken

er saa faa fastslaaede Sandheder, finder man Undersøgelser om Koppe-

indpodning, om magnetiske Kure, om Himlens blaa Farve, om Kohæ­

sionskraften, om Maalet for den levende Kraft, om Friktion paa Skraa-

planet, om Steders Sundhed, om Vindens Beskaffenhed, om Træk, om

Sikring mod Uvejr, om Maanens Indflydelse paa Vejret, om Digerne i

Marsklandene, om Ophævelse af Livegenskab, om Kurver med Maksi­

mums- og Minimumspunkter, om den danske Pengekurs og Møntforan­

dringen i Hertugdømmerne, om den rigtigste Anvendelse af synkende

Fonds, om Stemmeafgivning, om Brandvæsen, om krigsførende og nev-

trale Magters Ret paa Søen o. s. v. Tetens skrev baade paa tysk og dansk.

Hans matematiske Hovedarbejde var: Anleitung zur Berechnung der Leib-

renten u. Anwartschaften, die vom Leben od. Tode einer od. mehrerer Per­

sonen abhången, Leipz. 1785—86. Hans filosofiske Hovedværk: »Philoso-

phische Versuclie fiber die menschliche Natur u. ihre Entwickelung«, Leipz.

1777, roses af Professor K. Kroman som et usædvanlig klart og skarpsin­

digt Arbejde, der viser Tetens som en Forløber for Kant, og det fortælles,

at Kant bestandig havde det liggende opslaaet for sig paa sit Skrivebord. Paa

mange Punkter betegner dette Værk et Brud med gamle Læresætninger

og viser Tilløb til Opfattelser, der med fuld Klarhed først er gjort gæld­

ende indenfor den moderne Psykologi.

Tetens var Medlem af det danske Videnskabernes Selskab og blev For­

mand for dets matematiske og filosofiske Klasser; han udnævntes 1791 til

Etatsraad, 1802 til Konferensraad og døde i Kjøbenhavn d. 15. August

1807. Professor Bugge, der holdt Mindetalen over ham i nævnte Selskab,

priste ham ikke blot som en betydelig Videnskabsmand og en dygtig Slats­

embedsmand, men fremhævede tillige hans milde og elskværdige Karakter.