557 / 681
DIREKTØRER
545
hans Forlovede Konfirmation4) paa en Ægtepagt, hvorved den Formue,
han havde, sikredes Børnene af første Ægteskab og den fraskilte Hustru
de 300 Rd., medens hans Forlovede, Karen Høst, der ikke indbragte noget
i Ægteskabet, kun skulde tage Del i, hvad Boet efter Ægteskabets Fuldbyr
delse forøgedes til. De viedes derefter i Nikolaj Kirke d. 14. Februar 18015).
Sin betydelige Købmandsforretning drev Andresen i Kompagni med Albrecht
Ludvig Smith, som efter hans Død fortsatte Firmaet Andresen & Smith,
der endnu i 1810 hørte til de faa anselige Handelshuse, som i Forening
ydede Staten et Laan paa c. 900 000 Mark Banko6). Andresen var d. 12.
April 1793 bleven udnævnt til Premierløjtnant ved Kjøbenhavns borgerlige
Artilleri, derefter blev han d. 13. April 1798 Kaptajn og endelig d. 7. Fe
bruar 1801 Sekondmajor7). Under Hæderskampen d. 2. April 1801 havde
Andresen, som Chef for 2. Komp. af det borgerlige Artilleri, med dette haft
sin Post paa Batteriet Quintus. Aaret efter tilsatte han Livet i en Storm
d. 5. Oktober paa Overfarten fra Langeland til Fyen. Der blev af Han
delshuset Andresen & Smith udlovet en Dusør af 100 Rd. for at skaffe den
druknedes Lig, og d.
11
. November 1802 bley det ført fra Nikolaj Kirke til
Assistens Kirkegaard, ledsaget af en stor Sørgeskare under en Sørgesang af
Digteren Frankenau; Sangerinderne Frydendal og Dahlen og Herrerne Fry
dendal og du Puy indfandt sig uventet og forskønnede Jordefærden med
deres Sang. Vaabenbrødre hædrede ham i et langt Digt som den ægte
Dannemand »med Borgersind fra Oldtids svundne Dage, der stod blid ved
blege Armods Side og var den Svages Støttestav, der kunde være Glædens
Mand i skyldfri Glædes Lag; men naar Pligten kaldte, virksom for den
gode Sag, og som stod kækt, om Faren end trued, paa Danmarks Hæders
dag«. Den bekendte Patriot, kgl. Skuespiller H. C. Knudsen, tilføjede en
»ringe Blomst paa min Ven Andresens Grav d. 11. November 1802«:
Første Gang Du letted mig min Kummer,
Da min Rejses Maal var Kunstnernavn.
Nu Du hviler sødt i Gravens Slummer,
Alle vi beklager her Dit Savn.
Aldrig skal jeg glemme, da Du rakte
Mig Din Haand som Fædrelandets Ven,
Da paa Quintus Du saa trofast sagde:
Knudsen!
bliv, og lad os staa som Mænd.
Nyelig lød ved Modergrav min Klage,
Nu jeg sukker ved en Vens Forlis.
Ak!
Andresen
kommer ej tilbage,
Flyder Venskabs Taarer ham til Pris8).
Efter knap to Aars Samliv blev hans Hustru Enke, og hendes Enke
stand havde varet i omtrent halvhundrede Aar, da hun døde d. 17. Maj
18508).
9 Gen. Fors. Prot., S. 123. 2) D. Kane. 2. Dptm. Reg. Nr. 1941. 8) D. Kane. Forestil
linger for 2. Deptm., 1800. 4) D. 23. Jan. 1801, 2. Dptm. Reg. Nr. 113. 5) Lengn. Kbuddr.