544
BIOGRAFIER
benhavn og blev sat i Hørkræmmerlære, og fik Borgerskab som Hørkræm
mer d. 16. Oktober 17751). Han etablerede sig sammen med Ole Aarestrup,
men skiltes fra denne i 1778, fra hvilket Aar han førte Forretning i eget
Navn og efter 1794 i den endnu bekendte Købmandsgaard paa Hjørnet af
Rosenborggade og Frederiksborggade (dengang Rosenborg Kv. Nr. 84). D.
19. Juni 1795 valgtes han til Direktør i Brandforsikringen i Stedet for Gros
serer Knud Christensen2). I 1810 fik han sit Grossererborgerskab. Han
drev en udstrakt Forretning og indtog en anset Stilling i Handelsverdenen.
Der blev betroet ham forskellige Tillidshverv, saaledes havde han fra d. 9.
Marts 1795 til 1811 Sæde blandt Stadens 32 Mænd, og 1798 blev han Older
mand for Hørkræmmerne, ligeledes var han i Aarene 1784— 86 Fattigfor
stander i Trinitatis Sogn3).
From viedes d. 23. Juli 1779 i Hjemmet til Karen Svane, født Schæffer4),
Enke efter hans gamle Principal, Hørkræmmer Svane. Han døde i Kjøben-
havn d. 21. Marts 1831, og hans Søn, Agent, Grosserer Jacob From , fort
satte Forretningen til sin Død d. 12. Marts 1857, hvorefter den overgik til
hans Enke og derpaa til hendes Dattersøn6).
x) Kbhs. Borgerskabsprot. 2) Generalforsamlingsprot. S. 123. 8) O. Nielsens Optegn, om
de 32 Mænd. 4) Frue Kirkes Vielsesbog. 5) Frue Kirkes Ligbog. 6) Jvfr. hans Biografi af E.
Meyer i Biogr. Lex. 5. Bd., S. 464. Adresse Compt. Efterr. 1831, Nr.
68
og 73.
62.
PETER ANDRESEN, født o. 1755, var Købmand i Kjøbenhavn
og Premierløjtnant ved det borgerlige Artilleri, da han i Ildebrandsaaret
1795 d. 19. Juni valgtes til Direktør i Brandforsikringen i Valentin Mad
sens Sted1), men fratraadte allerede d. 12. August s. A. ved Forandringen
i Direktionen efter den store Ildebrand. Han beboede og ejede i 1801 en
Gaard ved Stranden (da Øster Kv. Nr. 258 og 259), hvor han i Folketæl
lingslisterne fra samme Aar opføres som 46 Aar gammel, Grosserer og Kap
tajn ved det borgerlige Artilleri, og som Enkemand efter første Ægteskab.
Det sidste var dog ikke ganske korrekt, da hans første Hustru ikke var
død, men fraskilt ved kongelig Bevilling af 19. December 18002). Kan
celliets Forestilling i denne Sag viser, at Manden i sin Ansøgning havde
anført følgende nærmere Omstændigheder: at hans Hustru, Mette Elisabeth
Fleischer, med hvem han havde to Børn, »er af en saa svag Sindsforfat
ning, at han for sine Børns Opdragelse og sit Huses Roelighed samt i Haab
om, at Landluften skulde virke til hendes Helbredelse, har for 10 Aar si
den sat hende i Huset hos Degnen Petersen i Toxværd, hvor hun har nydt
den bedste Pleje og Omgang; men at hendes Svaghed ej alene ikke er ble
ven formindsket, men at den endog er saaledes tiltagen, at hun nøje maa
bevogtes, og at der intet Haab er om hendes Helbredelse«, hvilket atteste
redes af Stedets Degn, Sognepræst og Distriktskirurg, hvorfor han søgte —
og fik — Tilladelse til Ophævelse af Ægteskabet og Indgaaelse af nyt Æg
teskab, imod at betale 300 Rd. aarlig til hendes Underhold. Ansøgningen
støttedes af Hustruens Halvbroder, Hof- og Stadsretsassessor Ulrik F lei
scher3). En Maanedstid efter fik Grosserer og Kaptajn Peter Andresen og