BUDE
623
det borgerlige Infanteri, fra hvilket han i 1851 fik sin Afsked efter at have
udført den besværlige Vagttjenester under Treaarskrigen. Ved Dødsfald un
der Krigen mistede han en Del Kunder, endvidere blev der truffet den
Bestemmelse, at Søkadetterne herefter selv skulde forsørge sig med de Klæd
ningsstykker, som tidligere var bleven leveret dem fra Akademiet, hvilken
Leverance Koch i en Række af Aar havde haft, og som var hans Hoved
fortjeneste, men nu som Følge af denne nye Bestemmelse ganske ophørte,
saa at hans Indtægter pludselig gik stærkt tilbage 2). Da der i Februar 1852
blev en Plads ledig som Bud ved Brandforsikringens Kontor, søgte Koch
derfor denne Stilling. Han var da 48 Aar gammel og ved godt Helbred,
skrev og regnede godt, kund# tale flydende Tysk og var desuden vant til
at omgaas Folk af alle Klasser i Samfundet2). Paa Grund af de gode Vid
nesbyrd, han kunde fremlægge, fik han Pladsen som andet Bud d. 3. Maj
1852 med 5 Rbd. ugentlig L øn 3). Knap halvandet Aar efter d. 13. Oktober
1853 blev han forfremmet til Fju'bøder i afdøde Ungersens Sted med en
aarlig Løn af 300 Rbd. og i Huslejehjælp 160 Rbd. samt 50 Rbd. aarlig for
at renholde Brandforsikringens Lokale og det Lokale, der benyttedes ved de
halvaarlige Generalforsamlinger4).
I 1860 boede Koch paa Vesterbrogade Nr. 48 (Udenbys Vestre Kv. Matr.
Nr. 24) med sin Hustru, Marie Regine, født Schwartz, født omtrent 1810 i
Særløse i Sjælland. Hos dem boede deres Børn, cand. theol. Emil Ferdinand
Koch, 25 Aar gammel, Student fra Metropolitanskolen i 1853, Johanne Frede
rikke Bolette Koch, 22 Aar gammel, og Erich Christian Nicolaus Koch, 17
Aar gammel, Elev i Metropolitanskolen, alle tre fødte i Kjøbenhavn5).
Ernst Bernhard Koch døde d. 12. April 18646) efter tre Maaneders Syge
leje. Enken ansøgte om Begravelseshjælp, idet hun anførte, at hendes Mands
langvarige Sygdom i høj Grad havde forøget hendes Trang7). Direktionen
bevilgede hende 50 Rbd.8). Hendes Pension blev paa Generalforsamlingen,
d. 9. Februar 1865, bestemt til 80 Rbd .9).
') Set. Petri Taufprot. 2) Brf. Nr.
2198
iblandt »Sager vedr. Brandfors. Person.«, Pk.
3
.
3) Gen. Fors. Prot. II, S.
273
, jfr.
279
og
412
. 4) Direkt. Skriv. 6) Folketælling
1860
1
. Febr.,
Liste for Udenbys Vestre Kvarter Matr. Nr.
24
, jvfr. Indbydelsesskrift til de offentlige Exa-
miner ved Metropolitanskolen
1854
og
1861
. 6) Frederiksberg Døde, Mandkøn. 7) Brf. Nr.
115
blandt Indk. Sager
1864
. 8) Gen. Fors. Prot. II, S.
408
f. 9) Anf. St., S.
412
f.
HERLUF DALHOFF SØRENSEN, Fyrbøder og Bud 1864—75 (siden
1870: Herluf Sørensen Dalhoff) fødtes 1825 i Uldum, Vejle Amt1).
Han er første Gang opført i Vejviseren for 1864 som Frugthandler2).
Efter Kochs Død blev Sørensen konstitueret i Fyrbøderstillingen d. 15.
April 1864 med en Løn af 20 Rd. om Maaneden3). Da der efter et halvt Aars
Forløb blev Spørgsmaal om at ansætte ham, udtalte Direktionen, at, skønt man
i denne Post kunde ønske en Mand, der i noget højere Grad besad et hurtig og
ekspedit Buds Egenskaber, var der dog ingen Grund til at forbigaa ham, da der
ellers intet var at udsætte paa ham. Dalhoff Sørensen blev derfor, Ira d. 1. Ok
tober 1864 at regne, fast ansat som Fyrbøder og første Bud med sammé Løn som