6 2 4
BIOGRAFIER
Koch i sin Tid havde haft, da han blev antaget, nemlig: 300 Rd. i Løn og
160 Rd. i Huslejehjælp aarlig, samt Dyrtidstillæg4). I Aarene 1873 og 1874
maatte Sørensen Dalhoff alene bestride hele Budtjenesten, da andet Bud, Hans
Larsen, i nævnte Tidsrum paa Grund af Alderdomssvaghed næstet intet kunde
udrette. Dalhoff var samtidig Detailhandler med Bopæl i Admiralgade, og
efter sin Afgang som Fyrbøder d. 30. Juni 1875 tog han Borgerskab som Gros
serer5). Hans Navn forekommer sidste Gang i Vejviseren for 1892.
Dalhoff Sørensen var gift med Johanna Margaretha Christine Sørensen,
født i Kiel 1830 *). I Begyndelsen af Aaret 1875 rejste Dalhoff til Holsten for
at afhente sin Hustru og faa hende indlagt paa en Sindssygeanstalt. Hun
opholdt sig i 1880 paa Anstalten i Lübeck5).*
*) Optegn, paa Folketallet d.
1
. Febr.
1870
, Øster Kv. Matr. Nr.
102
. 2) Vejviser for Kjø-
benhavn og Omegn for
1864
. 8) Gen. Fors. Prot., S.
408
. 4) Indk. Sager
1864
Brf. Nr.
115
.
s) Optegn, paa Folketallet d.
1
. Februar
1880
, Øster Kv. Matr. Nr.
153
B.
HANS PEDER JENSEN, Fyrbøder og Bud 1875— 1913, var født i Ben
løse ved Ringsted d. 1. Januar 1844 og Søn af Indsidder og Væver smstds.
Jens Peder Hansen og Hustru Margrethe, født Jacobsen.
Ved Hans Larsens Afgang blev H. P. Jensen ansat som Bud, fra d. 1.
December 1874 at regne, og derefter fra d. 1. Juli 1875 som Fyrbøder og første
Bud ved Kjøbenhavns Brandforsikring; i denne Stilling forblev han til sin
Død d. 19. Februar 1913. Han efterlod sig Enke og seks Børn.
PETER CASPER LANGE, andet Bud og Vægter 1836—52, født i
Ulkegade i Kjøbenhavn d. 29. Oktober 1784 og døbt i Skt. Nikolaj Kirke
smstds. d. 7. November 1784, var Søn af Skomagermester Hans Casper Lange
og Hustru Sidse Jensdatter Lindberg1). Han blev Skomagermester ligesom
Faderen, havde en betydelig Virksomhed og var ret velhavende; men Sal
get af Hjørnestedet Nr. 1 paa Købmagergade foraarsagede hans økono
miske Ruin, efter hvad han selv bestandig hævdede; han blev derved sat
ud af sin Næringsvej uden Haab om at komme paa Fode igen i det Fag, som
han i 22 Aar havde dyrket. Han søgte derfor anden Virksomhed, og det
lykkedes ham , som havde Kone og syv Børn at forsørge, at blive konstitu
eret som Bud ved Skomagerlavet. En af Magistratens Medlemmer, der havde
Opsyn med Lavet, lærte ham derved at kende som en ordentlig og paa-
lidelig Mand, hvem han siden paa det bedste anbefalede til en Ansættelse
i Brandforsikringens Tjeneste2).
I Maj 1835 anmodede Bogholder Gandil Direktionen om, at der maatte
blive ansat et Hjælpebud ved Kontoret3). Direktionen billigede Forslaget,
og Peter Casper Lange blev d. 20. Maj 1835 antaget som Hjælpebud til
den forestaaende Juni Termin4). I April 1836 blev han antaget som fast
Bud og Vægter med en ugentlig Løn af 4 Rbd. r. S., fra d. 1. Maj 1836
at regne5“ 6). Udnævnelsen blev derefter meddelt ham d. 8. Juli s. A .7).
Lange havde saaledes opnaaet et sikkert Udkomme; men paa Grund af
den talrige Familie, han skulde forsørge, havde han ondt ved at faa Pen