173 / 428
Han skænder altid - siger en Ven af ham - og finder alt,
hvad han selv har og gør, fortræffeligt. Han sagde: “ Det er
ingenting at tjene Penge, men holde paa dem er vanskeligt.”
Vennen tilraadede ham saa at blive staaende ved det lettere.
Brun kom naturligvis i de fine Folks Huse, og han omgikkes
Gesandterne. Med dem spillede han Kort, og der spilledes meget
højt Spil. Men Brun vandt altid, skønt hans Medspillere spot
tede over hans slette Spil. Han havde for Vane, naar han havde
vundet et Spil, at raabe: “ Bon joué” , og det blev hans Tilnavn,
naar de omtalte ham. Hans Mindestøtte kom som nævnt til at
staa paa Pladsen i Alm. Hospital1 ).
En Karakteristik af Constantin Brun findes i
Aug. Hen
nings:
Briefe aus Kopenhagen Juli-Oktober 1802. Hennings
var Chef for Konsulatskontoret, da Brun kom til Konsulatet i
St. Petersborg. Han skriver: “At Brun - som virkelig kan takke
mig for sin hele Lykke, thi det var mig, som hjalp ham til Kon
sulatet i St. Petersborg - Constantin Brun blev 16. Oktober 1777
Konsul. Ansøgningen støttedes af 7 københavnske Handelshuse -
da han kom hertil, som en fattig Kræmmerdreng fra Mechlen-
borg, at Brun ikke engang har indbudt mig til sig, er noget,
hvorover man ikke kan undre sig her i Verden.” Siden kom
Indbydelsen til August Hennings. Han skriver saa: “Da jeg har
omtalt Brun, falder mig endnu ind, at vi spiste saa slet hos
Etatsraad Brun, at Ernst (Hennings Søn) forsikrede mig, at
han ikke var blevet mæt. Jeg anser Jævnhed for meget godt,
men at faa ildelugtende Olie paa et Sted, hvor man kunde faa
den fineste, er ikke Jævnhed.” Førend Brun var saa rig, før
Mand og Hustru skiltes, da Fru Brun endnu bekymrede sig om
sit Hus, spiste hendes Veninder et fortroligt Maaltid hos hende
med et Par Retter. Det fortæller Grevinde Dernath. Derimod
har Brun mange og mange Slags Malerier og de smukkeste
Gulvtæpper i Verden. (Dengang en Sjældenhed, se Verlauffs
Erindringer). Blandt hans Kunstværker findes et Hoved af
Ulysses og Helena af Tischbein. Hennings omtaler et Par Ma
x) Louis Bobé: Frederikke Brun 1910.
157