178 / 428
Medens de forskellige Teorier om Kolera Side om Side ud
vikledes, blev der ingen afværgende Beslutninger tagne. Det
blev Alm. Hospitals Vanskæbne. Det er det dystre Kapitel i en
Periode af vor Hospitalsudvikling, som vel nok kan kaldes en
Mørketid, i hvilken næsten ikke een Stjerne viste Vej. Lægerne
fralægger sig bagefter Ansvaret. I Borgerrepræsentationen fri
tager Stadslægen dem 1869 derfor. I “ Fædrelandet” førtes Stri
den om Sygdommens Smittefare.
Kolera angriber pludselig. Dødsfald indtræder i Løbet af 48
Timer. Koleraen kan medføre, at Patienten føler en heftig Angst
og Tynge i Hjertekulen, og dette Symptom giver Uhygge blandt
Omgivelserne. Sygdommen kan ende enten umiddelbart i Hel
bredelse eller Død, eller gaa over til en Art Nervefeber, hvis
endelige Udfald da kan være Helbredelse eller Død. Angsten
greb ogsaa vor By. Da
Biædel
i Koleraaaret blev Præst ved
Garnisons Kirke, var Tilstrømningen saa stærk, at mangfoldige
slet ikke kunde komme ind. “ Folkets Nisse” 1 ) karikerede det
stærke Tilløb ved i sine Billeder at lade Folk staa lyttende i
Masser paa St. Annæ Plads.
I Alm. Hospitals overfyldte og smudsige Lemmestiftelse var
Mandefaldet forfærdeligt. Vel kæmpede Stiftelsens Læger under
Anførsel af Engelsted heroisk og utrættelig mod den alt øde
læggende Farsot, en af dem, en ung og meget lovende Kandidat
(Olfsen Bagge
) faldt som det første Offer mellem Lægerne,
men Epidemien gjorde al Anstrengelse frugtesløs. Den slette Sy
gepleje i Lemmestiftelsen blev efterhaanden forbedret, da Frk.
Ilia Fibiger
meldte sig til Tjeneste paa Sygestuerne. Hendes
Eksempel var ikke forgæves2).
I Bibliothek for Læger 1854 beskriver Læge
Engelsted
ved
Lemmeafdelingen, Alm. Hospital, Koleraen der saaledes:
Før Koleraepidemien hjemsøgte Alm. Hospitals Lemmeafde
ling, indesluttede denne omtrent 1200 Mennesker, hvoraf 382
Mandfolk og 818 Fruentimmer. Under Epidemien, da de Lem
mer, som ønskede det, kunde forlade Hospitalet, udgik 24, 5
*) 2. Juli. 2) Vort Folk i det 19. Aarh. II S. 108 ff.
162