Previous Page  322 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 322 / 428 Next Page
Page Background

kirurgiske og det medicinske, delte man nu Lægetilsynet imellem

2 Overlæger, en Overkirurg og en Overmedikus. Den første fik

de Værelser i Hospitalet at bebo, som Jacobsen havde haft.

Dernæst blev ansat en iste og en 2den Underlæge, en kirur­

gisk og en medicinsk, af hvilke den første ogsaa fik Bolig i

Hospitalet, og Direktionen gav yderligere Tilladelse til at an­

tage en gdie Kandidat. Læge-Assistenterne vedblev indtil 18 11,

de 2 sidste omtales i dette Aar. Fra 1812 bestod Lægetilsynet af

2 Overlæger, 2 Reservelæger og et stadigt voksende Antal Kan­

didater, i sidstnævnte Aar 5.

Hermed var Rammen altsaa færdig, og kun indenfor den

skete der underordnede Forandringer, indtil den store Reform­

periode indtraf efter Kolera-Aaret. 1855 blev oprettet en gdie

Afdeling for Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, og 1860

blev Overmedicatet delt i 2 Afdelinger: A og B. Den første

Overkirurg blev den unge 28-aarige Lic. med & chir.

Johan Frederik Block,

der havde været Underkirurg fra 1802.

Block var afd. Professor Jacobsens Stedsøn og var af denne

bleven opdraget med den ømmeste Omhu og Samvittigheds­

fuldhed. 1800 blev han antaget til Lægeassistent ved Hospi­

talet og 1802 til Underlæge. Om hans udmærkede Dygtighed

i sit Fag stemmer alle Vidnesbyrd overens, men herom handler

alligevel Arkiv-Meddelelserne mindre og mere om de økono­

miske Vanskeligheder, hvormed han straks fra sin Overlægetids

Begyndelse havde at kæmpe.

Block var kommen i stor Gæld til 8 forskellige Kreditorer,

og han kunde ikke selv klare sig ud af den. Blandt Kredito­

rerne var en Jøde,

Meyer Jacobs

Enke. En af Fattigvæsenets

Direktører traadte imidlertid til med et foreløbigt Udlæg, og

den samlede Direktion gik ind paa imod en af Block udstedt

Panteobligation at paatage sig Udbetaling af Afdrag paa Gæl­

den. Direktionen mente, at den maatte beholde Block, fordi

han saa nøje kendte den Kurmethode fra Stedfaderens Tid,

som fremdeles maatte bruges, og med mange anerkendende

3°4