322 / 428
kirurgiske og det medicinske, delte man nu Lægetilsynet imellem
2 Overlæger, en Overkirurg og en Overmedikus. Den første fik
de Værelser i Hospitalet at bebo, som Jacobsen havde haft.
Dernæst blev ansat en iste og en 2den Underlæge, en kirur
gisk og en medicinsk, af hvilke den første ogsaa fik Bolig i
Hospitalet, og Direktionen gav yderligere Tilladelse til at an
tage en gdie Kandidat. Læge-Assistenterne vedblev indtil 18 11,
de 2 sidste omtales i dette Aar. Fra 1812 bestod Lægetilsynet af
2 Overlæger, 2 Reservelæger og et stadigt voksende Antal Kan
didater, i sidstnævnte Aar 5.
Hermed var Rammen altsaa færdig, og kun indenfor den
skete der underordnede Forandringer, indtil den store Reform
periode indtraf efter Kolera-Aaret. 1855 blev oprettet en gdie
Afdeling for Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, og 1860
blev Overmedicatet delt i 2 Afdelinger: A og B. Den første
Overkirurg blev den unge 28-aarige Lic. med & chir.
Johan Frederik Block,
der havde været Underkirurg fra 1802.
Block var afd. Professor Jacobsens Stedsøn og var af denne
bleven opdraget med den ømmeste Omhu og Samvittigheds
fuldhed. 1800 blev han antaget til Lægeassistent ved Hospi
talet og 1802 til Underlæge. Om hans udmærkede Dygtighed
i sit Fag stemmer alle Vidnesbyrd overens, men herom handler
alligevel Arkiv-Meddelelserne mindre og mere om de økono
miske Vanskeligheder, hvormed han straks fra sin Overlægetids
Begyndelse havde at kæmpe.
Block var kommen i stor Gæld til 8 forskellige Kreditorer,
og han kunde ikke selv klare sig ud af den. Blandt Kredito
rerne var en Jøde,
Meyer Jacobs
Enke. En af Fattigvæsenets
Direktører traadte imidlertid til med et foreløbigt Udlæg, og
den samlede Direktion gik ind paa imod en af Block udstedt
Panteobligation at paatage sig Udbetaling af Afdrag paa Gæl
den. Direktionen mente, at den maatte beholde Block, fordi
han saa nøje kendte den Kurmethode fra Stedfaderens Tid,
som fremdeles maatte bruges, og med mange anerkendende
3°4