tør paa Alm. Hospital, hvor Overkirurg
Thal
blev hans Lærer.
Efter et Par Aars Studium blev han ansat som kirurgisk Kandi
dat paa Hospitalet. 1819 tog han kirurgisk Examen og blev nu
Underkirurg (Reservekirurg) paa Hospitalet. Stein blev af Pro
fessor
Jul. Petersen
kaldt Danmarks største kirurgiske Autoritet.
Han var i en Række Aar fra 1844 Professor ved Universitetet.
Hofmedicus
Lorentz Clausen
omtales som Medicus ved
Brøndstrædes Hospital 1769 og ved Alm. Hospital 17701 ). Ved
Sygehusets Oprettelse 1771 blev Lægeforholdene ændrede, og
Alm. Hospital blev forbundet med Byens almindelige Medicinal
væsen. Det var Medlem af Direktionen, Professor
C. I. Berger,
Struensee’s
nære Ven, hans âme damnée, som man sagde, der
foretog denne Forandring. Samme Berger fik ogsaa Byen ind
delt i 3 Hoveddistrikter og tildelte derpaa sin Discipel,
Mathias
Saxtorph,
1771-1800 den ene af de 3 Plejelægeposter i Byen i
østre Distrikt. Hermed blev ogsaa forbunden Overlægestillingen
ved Alm. Hospital. Saxtorph var berømt som Professor i Accou
chement. Om hans særlige Virksomhed ved Hospitalet er intet
opbevaret ud over dette, at der paa hans Forslag paa Syge
stuerne blev indrettet Arbejdsstuer, hvor Rekonvalescenterne
kunde beskæftiges med let Haandarbejde.
Kirurg J. H. Helmcke blev i sin Stilling, men underordnet
Saxtorph. Helmcke var i 12 Aar Læge ved Plejeanstalten. Hans
Hustru skriver Navnet Helmke. Efter Helmkes Død i April
1779 fulgte i hans Plads
Nicolaj Jacobsen.
1800 døde Profes
sor Saxtorph, og Jacobsen forenede nu begge Klasser af Hospi
talets Syge under sig. Han blev Overlæge baade for de medi
cinske og de kirurgiske Patienter2).
Wulf Nicolaj Jacobsen fra 1799 til sin Død Læge ved Alm.
Hospital var af Fødsel Holstener og selv en Lægesøn. Lægen
og Digteren
J. Clemens Tode
var hans Lærer og blev senere
hans Ven. Han var en meget anset Læge, saa endog fornemme
Folk søgte i Sygdomstilfælde ind paa Alm. Hospital, uagtet
a) Hof- og Statskal. 2) Pontoppidans Mag. II, S. 225-227. Fagtm. Reskv.
1785 12. Aug.
302