315 / 428
Lemmerne, og først nogle Aar efter, nemlig i 1822, lod Pro
fessor Wendt de 50 Rdl. af Wilders Legat overgaa til den 3die
Kandidat, saa at denne som de andre Kandidater blev lønnet
med 100 Rdl. Tilsynet med Lemmerne gik altsaa i 1843 over
til den yngste Reservelæge, som ikke havde Visitationen i Byen.
Hans Navn blev Lemmelæge, og han fik tilstaaet de Wilderske
Legatpenge. Denne Forandring fremkom ved Professor Thals
Afgang 1842, ved hvilken Lejlighed videregaaende Planer og-
saa var fremme, nemlig om en Deling af Lægetilsynet mellem
Overlægerne. Professor Christensen foreslog allerede den Gang
at ansætte en ældre Kandidat ved Lemmeafdelingen paa eget
An- og Tilsvar, men Direktionen kunde ikke strække sig videre
end til at overdrage Tilsynet til den yngste Reservelæge, som
den Gang var C. F. Bock. Efter ham fulgte cand. P. A. F.
Bramsen og M. Hassing, da Distriktslæge fra 1. Juli 1843.
L. J. Brandes 1850.
G. S. M. N. Engelsted 1852.
De to sidste støttede Reformkravene, som omsider gennem
førtes. Dr. P. A. Shleisner, 1843-1847 konstitueret Reservelæge,
fik udvirket, at Lemmelægen fik en Assistent.
Lemmelæge
*)
1859 oprettede Direktionen en ny Lægestilling for den første
selvstændige Lemmelæge, et Navn altsaa paa en Stilling for
skellig fra Sygeafdelingens Reservelæger. I denne Stilling blev
ansat
Fr. Ludv. Erik Smith.
Han blev ansat som Hospitalets
11 te Kandidat og skulde tillige have Tilsyn med de i Holmens
Arbejdshus overlagte Lemmer. Med sine Sygestuer og sin egen
Læge var Lemmeafdelingen allerede ved ligesom at blive en
Stiftelse for sig selv.
Fr. Smith blev kun 4 Aar paa Alm. Hospital som Lemme
læge. Han var en Mand, som omfattede denne lidet taknem
melige Gerning med megen Omhu og Interesse. Han kaldtes
a) F. S. R. Prot. 1847-717-790; 1849-109.
297