312 / 428
Sygehjælp i Alm. Hospital, udelukkes (Dir. Skr. af 28. Ok
tober 185 1).
Før 1848 var Fattighjælpens Følger:
1) Den Fattige mistede Valgret o. s. v. til Stændervalgene.
2) Mistede Raadighed over sit Bo og Slægtninge Arveretten.
3) Fik Forpligtelse til ved Arbejde at aftjene sit Underhold.
Det var ikke saa mange Aar efter Alm. Hospitals Tilblivelse,
at den almindelige Valgrets Historie begynder. “ Erobringen”
viser sig i den Periode, som hedder den nordamerikanske Fri
hedskrig. Kommer frem siden i Frankrig under Revolutionen.
Den samme Bestemmelse fandtes iøvrigt i Valgloven for Rigs
forsamlingen, der vedtog Grundloven.
Man var ogsaa i en anden Forstand kommen ind paa at tale
om 2den Klasses Mennesker paa Hospitalet. Det var under
Forhandlingerne om de 49 Punkter, og siden efter regnede
man de fleste af Lemmerne til iste Klasse og kun dem, som
var sendte til Filialerne, til 2den Klasse. Dette var dog kun
Teorier, men med Hensyn til Lars Wilders Legat-Stuer gjorde
man en virkelig Adskillelse, hvilket imidlertid kun avlede Mis
undelse og Had1 ) mod de foretrukne. Man ophævede saa disse
Stuer.
Kvartermesteren maa have et Tegn til at bære paa Brystet
ligesom Fattigvæsenets Politibetjente. Han respekteres nemlig
ikke af “Haandværkssvende og Personer af den lavere Klasse” ,
der ligger Patienter og foraarsager Uorden i Stuerne og i Gaar-
den, naar han skal holde Styr paa den. Saaledes begærer Over
lægerne Wendt og Thal2). Der var to Kvartermestre Christen
sen og Petersen den Gang.
x) Brandes: Mine Arbejder S. 51 (1891). 2) Alm. Hosp. Referat-Prot
1836 den 13. April.
294