307 / 428
Justitsraad m. fl. blev nu nedsat til at dømme i denne og andre
lignende Poster.
Gadefejning
1810 overtog Fattigvæsenet ved Licitation Gadefejning i
Byen. Arbejdet blev overdraget til Politisekretær P. W. Hei-
berg, hvis Kone var Oldfrue paa Hospitalet, og Heiberg fik
Tilladelse til at rekvirere saa mange af Lemmerne, som be
høvedes til dette Arbejde, men Lemmerne brød sig ikke om at
være med dertil1 ).
Der fandtes fem Arrestkamre, hvori Fattigvæsenet efter Po
litirettens Dom lod Lemmer og andre Fattige og Børn for Skole
forsømmelser indsætte. Hospitalets “Husorden” var ikke altfor
mild.
Udgangsdage
I mange Aar havde Lemmerne i Alm. Hospital Lov til dag
lig at gaa ud i Byen, og for de saakaldte Frihuslemmer var det
en Nødvendighed. De skulde jo selv tjene deres Underhold og
skaffe sig deres Forplejning. Men den stadig aabne Port med
førte sine Ulemper og havde skadelige Følger for Hospitalets
'
Ro og Orden. Udenfor var jo nem Lejlighed til Misbrug. Men
lukkede man Porten og holdt de indlagte hjemme, maatte man
nødvendigvis give alle Kost paa Hospitalet.
Man maatte ombytte Penge-Almissen med Naturalforplej-
ning. For de Lemmer, som daarligt kunde gaa ud og gøre Ind
køb, vilde det være et stort Gode. Det første Forsøg blev gjort
i Aaret 1804. Forplejning blev da partielt paabudt - Porten
lukket, og Udgang kun tilladt om Søndagen. Modstanden her
imod kom især ude fra, nemlig fra Lemmernes Venner i Byen,
og Bestemmelsen vistnok ikke denne Gang gennemført, men
Krigen og Byens Indeslutning kom her snart Direktionen til
Hjælp. Da Englænderne laa omkring København, maatte alle
Hensyn vige. Nødvendigheden bød det. Fødemidlernes Pris steg
x) Penia 1811 S. 308.
19
289