Previous Page  303 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 303 / 428 Next Page
Page Background

men de store Tønder fra Nürnberg med Dukketøj i kunde dog

ikke saa strygende indføres, gamle Hænder maa jo kunne sam­

menlime og male slige af Pinde sammensatte Spilleværk. Bø­

ger maa og her kunne indbindes . . .

Overmaade nydelig var denne Stiftelses Kirke. Den konge­

lige Stol, Magistraten haver i samme, lader formode, at deres

Gavmildhed til denne Stiftelse og er kongelig, hvormeget haver

de til den henlagt af Bidstrup Ladegaards enten Landgilde eller

store Skove?” Riegels er Journalisten, der nok har forhørt sig

hos Lemmerne, og deres Syn paa Anstalten er blevet hans. Enige

er Amtmanden og Journalisten saaledes ikke, men Retten er

dog vel mest paa Amtmandens Side.

En Fortegnelse af S. Hempel 25. Juli 1776 udviser, at der

paa Alm. Hospital fandtes 519 Personer, fordelte i 8 Klasser

efter Almissens Størrelse fra 8 til 40 Sk. ugentlig. 8de Klasse

omfatter Frihuslemmer ialt 57, som intet faar, 6 Lemmer over

90 Aar, 93 mellem 50-60. Og ifølge en Mandtalsbog ultimo

Februar 1778, undertegnet af C. Meden, fandtes paa Hospi­

talet 480 Personer, som nyder Almisse, og 107, som kun har

frit Hus uden Almisse. Desuden ogsaa Værelser for frie Folk.

Men Lemmestiftelsen kunde ikke alene fremkalde oprigtig

Sympati som hos Amtmanden fra Pløn eller spotsk Kritik som

hos Journalisten, den kunde ogsaa fremkalde en lidt blødagtig

Medynk som hos Anstaltens Præst, E. Olsen1 ), en Nordmand,

naar han ser paa de aller svageligste, som dog ikke kommer paa

Sygehuset. For dem - siger han - var Hospitalslivet den ynk­

værdigste Elendighed. For 2 Mark ugentlig kunde de ikke

skaffe sig Føde og Klæder. I Hospitalets Køkken og i Porten

kunde Lemmerne købe Madvarer2).

Plejeanstaltens Periode under den ofte nævnte Plejedirektion

var naturligvis især Arbejdsperioden i Alm. Hospital. Omtrent

2/3 af det hele, som spandtes for Plejeanstaltens Regning, blev

spundet paa Alm. Hospital, d. v. s. over 5000 Pund om Aaret.

*) Faa Tanker om mulige Forbedringer. 1791. 2) Wendts Uddrag 1834,

15- Maj.

287