303 / 428
men de store Tønder fra Nürnberg med Dukketøj i kunde dog
ikke saa strygende indføres, gamle Hænder maa jo kunne sam
menlime og male slige af Pinde sammensatte Spilleværk. Bø
ger maa og her kunne indbindes . . .
Overmaade nydelig var denne Stiftelses Kirke. Den konge
lige Stol, Magistraten haver i samme, lader formode, at deres
Gavmildhed til denne Stiftelse og er kongelig, hvormeget haver
de til den henlagt af Bidstrup Ladegaards enten Landgilde eller
store Skove?” Riegels er Journalisten, der nok har forhørt sig
hos Lemmerne, og deres Syn paa Anstalten er blevet hans. Enige
er Amtmanden og Journalisten saaledes ikke, men Retten er
dog vel mest paa Amtmandens Side.
En Fortegnelse af S. Hempel 25. Juli 1776 udviser, at der
paa Alm. Hospital fandtes 519 Personer, fordelte i 8 Klasser
efter Almissens Størrelse fra 8 til 40 Sk. ugentlig. 8de Klasse
omfatter Frihuslemmer ialt 57, som intet faar, 6 Lemmer over
90 Aar, 93 mellem 50-60. Og ifølge en Mandtalsbog ultimo
Februar 1778, undertegnet af C. Meden, fandtes paa Hospi
talet 480 Personer, som nyder Almisse, og 107, som kun har
frit Hus uden Almisse. Desuden ogsaa Værelser for frie Folk.
Men Lemmestiftelsen kunde ikke alene fremkalde oprigtig
Sympati som hos Amtmanden fra Pløn eller spotsk Kritik som
hos Journalisten, den kunde ogsaa fremkalde en lidt blødagtig
Medynk som hos Anstaltens Præst, E. Olsen1 ), en Nordmand,
naar han ser paa de aller svageligste, som dog ikke kommer paa
Sygehuset. For dem - siger han - var Hospitalslivet den ynk
værdigste Elendighed. For 2 Mark ugentlig kunde de ikke
skaffe sig Føde og Klæder. I Hospitalets Køkken og i Porten
kunde Lemmerne købe Madvarer2).
Plejeanstaltens Periode under den ofte nævnte Plejedirektion
var naturligvis især Arbejdsperioden i Alm. Hospital. Omtrent
2/3 af det hele, som spandtes for Plejeanstaltens Regning, blev
spundet paa Alm. Hospital, d. v. s. over 5000 Pund om Aaret.
*) Faa Tanker om mulige Forbedringer. 1791. 2) Wendts Uddrag 1834,
15- Maj.
287