300 / 428
Lemmeafdelingen
I Tidens Sprog kaldtes Alm. Hospital et borgerligt Fattig
hus1 ). Der var paa Hospitalet Frie Folk, d. v. s. Frihus-Lemmer
samt Lemmer til Forflegning2). Hospitalet vilde ogsaa give Ar
bejde til de arbejdsføre. I Modsætning til Hospitalets Husfæller
kaldtes de til Sognene hørende Fattige “Kirkelemmer” . I Tidens
Løb fik Sygeafdelingen Forrangen og trængte Lemmeafdelin
gen i Baggrunden. Lemmepladser tilstodes dels paa Tid fra
3 Maaneder til 3 Aar - dels indtil videre.
Hospitalets ansete Overlæge ved 19. Aarhundredes Slutning,
Professor L. J. Brandes, kunde udtrykke Forholdet saaledes:
Den med Hospitalet forbundne Lemmestiftelse3). Husfællerne
kaldes ogsaa Nummerfolkene. For de arbejdsføre vilde Hospi
talet yde Hjælp til Selvhjælp, d. v. s. Arbejde.
1799 blev truffet Anstalt til Adskillelse mellem Lemmer og
Patienter. Kasernerings-Systemet paa Lemmeafdelingen er se
nere blevet stærkt kritiseret, saaledes i Betænkningen af 1868,
S. 284) men i Datiden føltes denne Ulempe næppe som senere.
I Hospitalets 1. Periode, den som kaldtes Plejeanstaltens
Periode5), og som havde Struensee til Ophavsmand, havde de
ledende Personer den bedste Vilje til at gøre noget godt for
Lemmerne. Der findes en Udtalelse af Niels Ryberg, som viser
hans gode, næsten ædle Hensigt, idet han havde ladet sig vælge
til Direktør for Plejanstalten. N. Ryberg skriver i en af sine
*) Vejviseren 1784 S. 96. B. F. 66 p. 2460 ff. 2) Inventariebogen 1770.
3) Mine Arbejders Historie 1891 S. 39. 4) B. F. 29. Aarg. Slutningen
5) Om denne se R avert: Handels- og Industritid.
284