301 / 428
Indstillinger af 3. Januar 1775 : En Ottendedel af Indbyggerne
i København er fattige og trænger til Publici Hjælp, og paa
Landet gives 30.000 Husmænd, arme Skabninger, som maa
gives Arbejde. At opfinde Arbejde, som for disse Armes Til
stand, og et Fattigvæsen, hvis Fond er ringe, kunde være mest
passende, var da Plejedirektionens fornemste Genstand. Ryberg
havde af Patriotisme paataget sig at være Direktør, og han gav
Afkald paa den reglementerede Gage, men han og hans Kol
leger magtede ikke at føre deres gode Hensigt igennem. Med
indforskrevne Udlændinge som Ledere og danske Fattige som
Arbejdere gik Fabrikken fallit. I et Pro Memoria af den be
kendte Finansdeputeret Carl Wendt1 ), som var Medlem af
Plejedirektionen fra 1775 og senere Medlem af Kommissionen,
fra hvem den store Plan af 1799 stammer - i et Pro Memoria
af 13. September 1776 skildrer han med megen Sympati Til
standen paa Hospitalet:
Indtil 700 Personer skulde indtages paa Hospitalet. Foruden
deres Ugepenge eller fri Hus, Lys, Ildebrand, Senge, Thevand
nyder de ingen videre Underholdning, men saa mange, som
kan arbejde, forsynes dermed fra Anstaltens Magasin.
Med dette Hospital er forbundet 2 Sygestuer med ca. 160
Patienter, den ene altsaa den i Hospitalet, den anden i Var
tov2). Til at have Opsyn med disse Patienter antages Stuekoner
af Hospitalets Lemmer. Wendt peger paa, at der i Hospitalet
findes Pensionister fra det gamle Hospital i Brøndstræde, des
uden 8 Ligdragere, 8 Fattiges Fogder med deres Formand, 2
Kvartermestre ogsaa fra det gamle Hospital, en Sygetrøster, 2
Heglemestre, en Spindemester m. fl. De maa alle gøre Nytte
hver paa sin Maade. Driften koster mange Penge, som Wendt
ogsaa opregner. At en saadan Anstalt var en Seværdighed den
Gang er forstaaeligt, og naar Arbejdet var i fuld Gang i alle
dets Grene, var det jo ogsaa imponerende.
Der findes fra Begyndelsen af Aarhundredet en gunstig Ud*) Rigsarkivet Pk. I S. 27. 2) Maaske Lille Vartov O. Nielsen V I S. 390.
2 8 5