308 / 428
nemlig hurtigt, altsaa maatte Pengealmissen snart blive aldeles
utilstrækkelig. En omfattende Plan for Forplejning i Hospi
talet blev nu udarbejdet, og henimod Efteraaret blev Forplej
ning indført.
Men Spørgsmaalet blev nu, hvor ofte Lemmerne skulde
have Udgang. Direktionen vedtog, at Udgang kun maatte
haves hele Søndagen og Onsdag fra Kl. n -6 1 ). Og de Hospi
talslemmer, som ikke var fornøjede med denne Tilladelse, blev
saa anvist at fraflytte Hospitalet og søge Lejlighed i Byen og
lig andre Almisselemmer at faa Naturalforplejning og Betaling
til Husleje. Forretningernes Gang paa Hospitalet blev ogsaa
derved simplere. Et ikke ubetydeligt Arbejde var det at under
søge, hvad 6-700 Hospitalslemmer fortjener i Byen og derefter
at tillægge dem det, de behøver i Almisse; at tilse, at kun de
og ingen andre gaar ind; at gøre Beregninger med Spisemeste-
ren over, hvad der hver Dag skal tillaves, alt eftersom flere eller
færre Lemmer den ene Dag fremfor den anden bliver hjemme,
at paase, at de kommer hjem i rette Tid o. s. v. Langt lettere
bliver denne Ordning for Hospitalet. Herved tilvejebragtes og
saa en større Lighed. Saa længe Lemmerne gik ud, maatte Ud
gang tillades for nogle en Dag, for andre en anden Dag, for
nogle to eller flere Dage, for andre alle Dage om Ugen. Lem
merne havde Venner og Bekendte, deres Ønsker og Lejlighed
maatte ogsaa tages med i Beregningen.
Krigens Trængsler hjalp til at komme over disse Vanskelig
heder. Selvfølgelig hed det nu, at man ved denne Ordning
gjorde Lemmerne til Fanger. Efter Ordets egentlige Mening
er det ikke rigtigt, selv om Reglementet jo meget beskar Fri
heden2).
Først ved Krigens Slutning kom Spørgsmaalet om Udgangen
igen alvorligt paa Tale. Direktionen fandt, at 2 Udgangsdage
om Ugen af Hensyn til Hospitalets Orden var for rigeligt, og
den bestemte derfor, at fra 4. Juli 1814 skulde Lemmerne kun
have Udgang om Søndagene og alle Helligdagene, og Udgangs*) St. P. 1807 September. 2) Penia 1807 S. 273 ff.
29 0