![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0309.jpg)
I det i 1832 indkøbte Duntzfeldtske Pakhus, som blev re
staureret til “ Den nye Bygning” , blev de Brunske 25 Senge op
stillede, saa de Indlagte kom til at ligge lidt bedre, naar de sov.
Her blev indlagt ialt 100 Lemmer, og alle sengeliggende Lem
mer kom til at ligge i Varmen. Alle Stuer i den nye Bygning
forsynedes med varm Luft paa den af Meiszner opfundne
Maade. I Kælderen var der opstillet to Jernfyrovne, hvorfra
varm Luft igennem Rør blev tilført hver Stue. Det var især
de Lemmer fra Lofts-Afdelingerne, som nu fik bedre Husly.
Et lille Gode kunde Direktionen berede Lemmerne. Konfe-
rensraad Brun havde foruden andre Gaver 1837 skænket til
Hospitalet et Stykke Jord1 ), den senere saakaldte Brunske Plads,
som blev indrettet til Spadsereplads for Lemmerne. Direktionen
kaldte Pladsen: Spadserhave. Det var en betydelig Forøgelse
af Hospitalets Omraade, og der blev forholdsvis god Plads til
Lemmerne. Der blev plantet Træer og anbragt Bænke. 1840
blev der oprejst et lille Monument til Minde om “ denVeldædig
hed, ved hvilken Pladsen var bleven Hospitalets Ejendom” .
Pladsen var over 4000 Kvadrat Alen. Patienterne fik ogsaa
Adgang til Pladsen, men disse var generede af “ det altid ned
trykkende og hyppigt modbydelige Syn af Usselhed og Elen
dighed i alle Former, hvorpaa Lemmestiftelsen er saa rig, og
som desto mere kommer tilsyne, jo mere Vejrliget indbyder til
at nyde den friske Luft” . Saa uskaansomt har Kommissionen
af 1853 udtalt sig2).
Efter de mange nationale Ulykker, som Folket maatte døje
i 19de Aarhundredes iste Halvdel, var Folkets Stemning mørk
og nedtrykt. Fattigdom og Pengemangel pinte allevegne. Hen
i 30erne lettede det noget, men selv Aarene i 30ernes Slutning
var ikke lyse. Har man det i Tanke, forstaar man noget af en
Skildring fra Alm. Hospital, som følger:
I Januar 1837 klager Oldfruen paa Alm. Hospital Madam -
ogsaa kaldet Fru A. M. Melby over, at kun meget lidt af det
1836 tilstaaede Linned endnu er anskaffet. Følgen deraf er,
1) Matr. Nr. 295 udskilt fra Matr. Nr. 302. 2) Betænkn. S. 25.
292