340 / 428
hørste Engelsted. Brandes kunde ikke lide Spøgen og har for
modentlig tilintetgjort Billederne1 ).
Den anden Overlæge, Rudolph Bergh, var af en anden Na
tur, han var en af disse urkraftige Typer, som lige fra deres tid
lige Ungdom ved, hvad de vil og staar paa egne Ben. Han var
og vilde være Videnskabsmanden, men Lægegerningen var for
ham i første Række en human Gerning. Han var umaadelig af
holdt paa Hospitalet af de underordnede Funktionærer, men
ogsaa meget hensynsfuld imod dem. Han lod f. Eks. altid Pleje
moderen gaa først ind ad Døren. Han var en udpræget
Idealist2).
Kandidaterne
Lægekandidaterne har kun een Gang spillet nogen Rolle i
Hospitalets Udviklingshistorie, nemlig under den tidligere om
talte lille Fejde i Aaret 1816, ved hvilken jo ogsaa Planen om
at henlægge hele Byens Fattigsygepleje under Alm. Hospital
blev forpurret. Skønt det maaske var bedst, at det gik, som det
gik, var Planen, som nu blev skrinlagt for stedse, ikke uden be
tydelig Interesse. Ret livlig kunde denne Kreds af unge Menne
sker være, hvorom bl. a. en Protokol fra 1844 ogsaa har nogle
Notitser. Her er Tale om en natlig Affære, hvorover de bag
efter maatte dække. Og i en til Politiet afgiven lunefuld Er
klæring undertegnet af dem alle 9 gjorde de det saaledes, at
Sagen dermed bortfald. En Gang senere lod Kandidaterne høre
fra sig, hvilket ogsaa skal blive anmærket paa sit Sted. Her skal
kun anføres nogle Linjer om det kammeratlige forfriskende
Samliv, som disse unge Æskulap-Disciple levede under Former,
som er specifike for Alm. Hospital. Nu er sikkert ingen tilbage,
der har levet som Lægekandidat under “ den frie Forfatning”
paa Hospitalets Kandidatgang, og Forfatteren til efterfølgende
Linjer er ogsaa død, men saa hyggeligt og saa interessant har
han tegnet et Billede af Hospitalets “Husliv” , at det meget maa
paaskønnes ogsaa her i denne Fremstilling. Det er skrevet af
D
111
. Tid. 1894, Nr. 53. L. J. Brandes: Mine Arb. Historie. 2) Til
skueren Febr. 1911.
3 2 0