339 / 428
Alm. Hospital. Paa Alm. Hospital blev han kun et Par Aar,
men vendte tilbage dertil i 1863 som Overlæge for Sygeafde
lingens iste Afd. og Lemmestiftelsen, og her kom han ind i en
Virksomhed, hvortil hans Anlæg gjorde ham særlig skikket. Man
har sagt om ham, at det egentlig videnskabelige var han ikke
skikket til, men kun klarede denne Side af Overlægegerningen
ved Bistand af sine dygtige Reservelæger, men om der end er
noget derom, var Aarsagen, at Brandes fik daarlige Øjne og
blev omsider helt blind, og af den Grund kunde han ikke følge
med i den videnskabelige Lægevidenskab, men maatte i den
Henseende støtte sig til Reservelægerne. Operationerne lod han
som oftest udføre paa Frederiks Hospital. Men Brandes kendte
alle sine Patienter, og hans Styrke laa i at kunne fortælle om
dem. Lemmerne følte det ogsaa som en Lykke, naar han vilde
henvende et Ord til dem. For hans gode Hjertes Skyld holdt
de af ham.
Og paa Alm. Hospital var han en ideel Overlæge, fordi
han, som hans Brodersøn
Georg Brandes
siger, helt var gaaet
op i Filantropi, men paa den ejendommelige Maade, at han
ikke fik Øje paa de Forhold, der var Skyld i Elendigheden, som
han saa paa Hospitalet, men blot havde Samhu med de ugun
stigst stillede uden ringeste Gnist af Oprør, ligesom han ogsaa
saa et kærligt Forsyn allevegne, der vilde sørge for, at hans til
Menneskevelfærd sigtende Foretagender sattes i Værk, et Livs
syn, som maatte fremkalde Tillid hos de ulykkelige Individer
paa Hospitalet1 ).
Særlig ved at lære den gamle Lemmestiftelses grænseløse
uhyggelige Forhold at kende maatte han dybt oprøres over, at
denne Anstalt i Virkeligheden var det eneste Setd, hvor ogsaa de
hæderlige uformuende københavnske Borgere af Middelstanden
kunde finde Tilflugt, naar kronisk Sygdom og som Følge deraf
Hjælpeløshed indfandt sig. En Kandidat,
Falkenskjold,
havde
tegnet en Del Billeder fra Alm. Hospital, hvoraf nogle Karika
turer af Brandes. Dem tog Brandes til sig, skønt de egentlig til*) Det nye Aarh. 15. Jan. 1904.
319