døde samme Aar. Ballesig var en duelig og samvitighedsfuld
Læge, men Direktionen betroede ham dog ikke Overlæge
posten1 ) .
Hans Marius Mackeprang
blev nu Visitator. I en Række
Aar fra 1849 var der paa Frederiks Hospital en særlig Visitator,
der sammen med en af Fattigvæsenets Direktion for Alm.
Hospitals Vedkommende ansat Visitator skulde undersøge samt
lige Syge, der meldte sig til Indlæggelse paa et af Hospitalerne
for nærmere at bestemme, om og hvor de skulde indlægges2).
Efter Professor Wendts Død imødekom man Sundheds
kollegiet i dets Ønske om at faa Ansøgninger om Overlæge-
Embedet til Betænkning. Direktionen gik ind derpaa, og Dr.
med.
M. Christensen
blev Overlæge. Han maatte ikke ind-
træde i noget andet offentligt Lægeembede, saa længe han var
i Fattigvæsenets Tjeneste. Gage udbetaltes ham fra 4. Marts
1838.
Professor Wendt havde tidlig fattet megen Interesse for
Mads Christensen, som 1829 tog den medicinske Eksamen,
men som allerede fra 1826 havde fungeret som Kandidat paa
Alm. Hospital. Han var her fratraadt 1831 for at blive Di
striktslæge i København, men blev 1834 Reservemedicus hos
Wendt og 1838 altsaa hans Efterfølger. Han var da 33 Aar
gammel.
M. Christensen
Cand. med. Mads Christensen, som tidligere i 5 Aar havde
været Kandidat paa Hospitalet, blev Ballesigs Eftermand som
Reservemedicus. Han boede udenfor Hospitalet, undtagen naar
Professor Wendt var borte3). Under en stærk Koppeepidemi
1 835-36 blev først Søkvæsthuset og siden Alm. Hospital ind
rettet til Patienterne. I November Maaned henlaa paa Hospi
talet ca. 240 Koppepatienter. ReservekirurgMackeprang maatte
bruge Vogn for at kunne udføre Visitationen, men han blev
x) Penia 1813, S. 128. 2) Gredsted, S. 203. 3) C. O tto: Af mit Liv. o.s.v.,
1874, S. 67.
3*4