Previous Page  330 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 330 / 428 Next Page
Page Background

lige Interesse laa det nær for ham at behandle Hospitalets Hi­

storie. Han har gjort betydelige Forstudier dertil og indsamlet

en Del Materiale, men baade hans Manuskripter og Samlinger

er forsvundne. 1820 fik han af Direktionen Adgang til Hospi­

talets Arkiv og Protokoller. Han havde tænkt sig noget andet

end det, som findes i hans lille Bog.

Ved Wendts Død 1838 blev hans Lejlighed, førend Efter­

manden tog den i Besiddelse, betydelig reduceret, og alle de

Rum, som vedkom Wendt specielt og Hesteholdet tilligemed

Haven faldt tilbage til Hospitalet igen, og kun en egentlig Be­

boelseslejlighed blev tilbage. Siden Adskillelsen mellem Lemme-

°g Sygehospitalet er Overlægerne bleven ansete som sideordnet

med Inspektøren ligesom paa andre større Hospitaler, og hvad

det havde at betyde for en saa idérig og impulsiv Natur som

Wendt, er let at forstaa. Han betød meget i sin dobbeltsidige

Gerning baade i Militæretaten og i Fattigvæsenet, derunder jo

særlig ved Alm. Hospital. I Forbigaaende skal det blot nævnes,

at han var Medlem af den Kommission, som fik oprettet det

store, man kunde sige almindelige militære Hospital i Rigens­

gade 1817 i Stedet for flere mindre. Til Alm. Hospitals Apothek

havde Prof. Wendt gjort Begyndelsen i det omtalte Medicin­

køkken eller lille Laboratorium, som han fik indrettet, og her

er den Vej anvist, som Direktionen slog ind paa, da den 1814-15

med Ministeriets Tilladelse i Hospitalet oprettede en Dispensa­

tionsanstalt, der sluttelig blev drevet som et egentligt Apothek.

Ogsaa Udvidelse af Pladsen for Lemmerne havde Wendt for­

langt en god Stund, førend det i 1832 skete ved Indkøb af det

Duntzfeldtske Pakhus. Det var Frygten for Kolera, som Følge

af denne Epidemis truende Nærhed, som havde grebet Wendt

for Alm. Hospitals Vedkommende, naar han saa hen til Lem­

mestuerne, hvor de Indlagte endogsaa havde Vanskelighed ved

at komme frem og tilbage forbi hinanden imellem Sengene.

Af mindre Betydning, men i samme Aand kan følgende Træk

anføres: Wendt havde foræret en Piedestal med en Fattig­

bøsse, opstillet i Gangen ved hans Værelse, hvor Hovedtrap­

3

10