331 / 428
pen gik op til Sygestuerne. Den bar en Paaskrift: “ For Syge
og Lidende” . Første Aar 1824-25 indkom i den omtrent 60 Rdl.
Det er ogsaa Wendt, som begynder sine trykte og utrykte
Skrifter med den latinske Sentens: Res sacra miser1 ). Paa
Wendts Henstilling blev Arresterne i Alm. Hospital af Hensyn
til de gamle og svage, som der maatte sone deres Fejltrin, ud
bedrede. Wendt havde foreslaaet dem forsynede med Varme
og 'Sengeklæder. Endelig skænkede Wendt som en Gave fra
sine Venner en Portechaise af en ny og mere bekvem Indret
ning til at bære de Syge i til Hospitalet. Paa hans og Thals
Forslag bestemte Direktionen 1816, at intet Lig enten fra Hospi
talet eller indbragt fra Byen maatte begraves uden Lægeattest.
Tidligere udfærdigede Præsterne Dødsattester. Forordn. 5.
Decbr. 17492).
Wendt var ogsaa iblandt de Læger herhjemme, som straks
greb Lejligheden til at anstille Forsøg med Svovlrøgning som
Middel imod Fnat og Hudsygdomme (18 16 ), saa snart som
Midlet var blevet anbefalet i Udlandet. Paa Alm. Hospital blev
Midlet anvendt med Held ogsaa imod Ringormeudslet, Alder
domskløe og Gigt. Apparatet var meget simpelt. Det bestod af
4 Tønder, hvori indlededes Svovl- og Vanddampe, som tid
ligere omtalt.
Professor Wendts Venner er fulde af Lovtaler over ham
i
deres biografiske og andre skriftlige Notitser om ham. Imidler
tid var der Sider i hans Karakter, hvor denne Ros mindre pas
ser. Der var noget ikke helt ægte i hans Væsen, som skuffede,
og som vakte Mishag i ikke ringe Grad. Han var en betydelig
Kraft i Datidens Forsørgelsesvæsen, baade indenfor og udenfor
Murene paa Alm. Hospital. Han var en studerende Mand, men
Virkeligheden havde ligesaa fuldt Tag i ham som Ideen. Han
var af den Slags Skikkelser, som er et Fund i Historien.
Han steg ved sin særegne Virksomhed og fremragende Dyg
tighed fra et Trin til et andet i det statsborgerlige Liv. 1832
paa den samme Dag blev han udnævt til Stabskirurg for Ar*) Pontop. II, S. 74. 2) Pontop. Magaz. II, S.
221,
Medicinal Prot., S. 3
1
.
3
1 1