361 / 428
blev
Lauritz Peter Christian Jensenius Giessing,
som var
født 1813.
1830 var Bømetallet i Alm. Hospitals Skole 3 Drenge og
1 Pige. Der fandtes i Skolen svagt begavede Børn, som ikke
kunde følge med ved regelmæssig Undervisning, og desan-
gaaende førtes Forhandling mellem Direktionen og Hospitalets
Præster om, hvorvidt de havde fattet saa meget af Undervis
ningsstoffet, at det kunde forsvares at lade dem konfirmere.
Undertiden blev de saa ikke konfirmerede. 1833 var der en
Dreng i Skolen, Carl Evert Andersen, som var 20 Aar gammel.
Han blev holdt til Arbejde og fik Undervisning, men forgæves.
Han lærte intet, var tilmed utugtig overfor de kvindelige Lem
mer. Han blev saa indsat i Forbedringshuset til Konfirmation.
Til Pastor Rønne var det specielle Tilsyn med Skolen paa
Alm. Hospital overdraget, men blev ham frataget og overgivet
til Inspektøren. Rønne var i Strid med Lærer cand. theol. Gies
sing, der kom for sent om Morgenen. Præsten boede ikke paa
Hospitalet, men mødte i Skolen om Morgenen for at kontrollere
Læreren. Dette mishagede Giessing, som skriver, at man paa
Hospitalet “ havde rigere Lejlighed til Udvikling for diplomatisk
Sans end for pædagogisk Interesse” . Direktionens Afgørelse gik
Præsten imod.
Giessing var antaget som Lærer 7. Marts 1840. Men allerede
1842 søgte Giessing Permission, trykket af mange Forretninger,
og Permissionen bevilgedes. Striden med Præsten har maaske
forøget Trykket. Rønne skriver om det daarlige Forhold til Læ
reren: At vredes paa sin Foresatte, der gør sin Pligt, er uchriste-
ligt, fiat applicatio!
To af disse Kandidat-Lærere havde gjort saa god Fyldest
ved Undervisningen, at Direktionen ved deres Afgang takkede
dem for deres Gerning i Direktionens Tjeneste. Disse to var
C. G. V. Thura og P. Sørensen.
Den sidste havde ingen Gage
ønsket. Han vilde have Lejlighed til med Øvelse at dygtiggøre
sig i Faget.
1834 i November erholdt Professor Wendt Tilladelse til at
holde kliniske Forelæsninger i Hospitalets Skoleværelse. Fore
22*
339