385 / 428
holde ekstraordinær Gudstjeneste en Gang om Maaneden for de
i 2. Service værende syfilitiske Piger. Gudstjenesten skulde afhol
des i Kirken. Hvis det nægtedes ham, foreslog han, at han af
holdt Andagt paa Stuerne, hvor disse Piger opholdt sig. Magi
straten gav ham Afslag paa begge Tilbud. Navnlig vist foran
lediget ved Overlægen Professor R. Berghs meget afvisende
Erklæring i Sagen. Dels mente Bergh, at en saadan Andagt
vilde være til ingen Nytte, og dels frygtede han paa Grund af
de lokale Forhold, at saadan Andagt vilde afstedkomme “væ
sentlig disciplinære og administrative Ulemper” .
Derimod havde Magistraten intet imod, at Præsten aflagde
disse Patienter Besøg paa Afdelingen eller lod dem enkeltvis
komme ind til sig paa hans Aftrædelsesværelse. Dog indenfor
de af Bekendtgørelse af 6. Marts 1847 afstukne Grænser. Denne
Bekendtgørelse staar i Forbindelse med Pastor Rønnes Sag med
Overlægen Dr. Christensen for samme Aar. De omtalte Piger
havde Lokaler i Duntzfeldts Gaard. Kancelliskrivelse af 6. Marts
1847 til den administrerende Direktion for Københavns Fattig
væsen: “ I Skrivelse af 18. forrige Maaned har Direktionen
paa Grund af opstaaet Meningsforskel om den ved Alm. Hospi
tal ansatte Præsts Berettigelse til efter eget Skøn at aflægge
præstelige Besøg i Hospitalets Sygeafdeling, andraget paa at
erholde Kancelliets Bestemmelse i saa Henseende.
Foranlediget heraf skulde man tjenstligt melde, at det maa
staa fornævnte Præst frit, hvad enten det sker af egen Drift
eller efter en Patients Anmodning at indfinde sig paa Hospita
lets Sygestuer ligesaa vel som i Lemmeafdelingen, uden at nogen
Tilladelse dertil behøves fra Overlægerne; men at disse sidste
maa, hvis et præsteligt Besøg hos en eller anden Patient kunde
paa Grund af dennes aldeles særlige Sygdomstilstand antages
at have en uheldig Indflydelse, være beføjet til at modsætte sig
Besøget ved derom at underrette Præsten” .
Med Præsteembedet ved Alm. Hospital var Kommunehospi
talet forenet indtil 18651 ).
x) 26. Aarg. S. 54. 27. Aarg. S. 4 ff. 28. Aarg. S. 211 ff.
363