386 / 428
Præster ved Alm. Hospital, Søkvæsthuset:
Katechet Carl Eugen Petersen .............
H. M. Fenger.........................................
B. I. Th. Barfoed ..................................
1882-1886
1886-1888
1888
P. B. J. Bondo ..
J. S. Therchilsen
1891
1891-1892
K i r k e b e s ø g e t i A lm . H o s p i t a l s K i r k e . I æl
dre Tid har Kirkebesøget som i Byens andre Kirker været godt.
Ordentligvis skulde Menighederne naturligvis søge deres Kirker,
naar Tiderne kom dertil, det var jo endogsaa ved Loven paabudt,
og selv om dette Lovbud ikke blev haandhævet, da Alm. Hospi
tal begyndte, har Følelsen af Søndagens Hellighed ogsaa raadet
i Hospitalet. Alligevel kan man se, at der var Plads tilovers i
Kirken om Søndagen og Helligdagene, thi i 1776 blev som
nævnt Opfostringshus-Børnene henviste til Alm. Hospitals Kirke
med den Motivering: “ siden der findes Plads i Alm. Hospitals
Kirke” . I samme Retning tyder ogsaa den i 1801 trufne Be
stemmelse, at Fasteprædikeneme om Onsdagen maa helt bort
falde. Det havde man vel ikke gjort, om Kirken havde været
fyldt ved disse Gudstjenester. I Pastor Balles Ansøgning om
Præsteembedet 1803 ser man, at Kirkegængerne fra Byen, som
tilforn hyppig besøgte Hospitalskirken i Pastor Qvales Tid,
er bleven afvante dermed, saa der nu kun indfinder sig en 3-4
Fremmede fra Byen, og at Kirken alene nu besøges af Lem
merne. I Pastor Rønnes Tid var Kirkegangen god. Man ser
af hans Bemærkninger i Anledning af “ Goddædigheds-Man-
den” Skibsbygger Lars Larsens Almisser om Søndagen til Lem
merne, at Gudstjenesten overværedes af 100-200 Tilhørere.
Derimod var Kirkegangen i Abel Kathrines Stiftelse afgjort
ringe. Nogen egentlig Tilstrømning til Alm. Hospitals Kirke
fandt ikke Sted, førend i N. E. Balles Tid. Men naar Direktør
Herforth foreslog at formene Fremmede fra Byen Adgang til
Kirken, naar Blædel'prædikede, var det vel ikke alene Plads
mangel, men ogsaa af Hensynet til Kolerasmitte. Af de følgende
364