58 / 428
kunde oplægges, og Kælderen var bleven benyttet til at hen
lægge Tran udi osv. - Bygningen maatte derfor nøje undersøges
og omforandres. Desuden var den for lille til det daværende An
tal Lemmer. Ved Flytningen til Sølvgade var der 550 Almisse-
og Frihus-Lemmer og 50 Patienter, men nu var der 650 og 100.
Iflg. Reskr. af 17. Marts 1784 skulde tilmed gøres Plads til
flere, for at de syges Kur i Byen kunde ophøre. Magistraten
maatte derfor ønske en ny Bygning opført - og alle Udgifter til
Flytning og Bygning maatte være Fattigvæsenet uvedkom
mende. Saaledes skrev Magistraten, hvis Skrivelse er dateret
1 1. Februar 1785. Den er underskrevet af 17 Navne. Borg
mester
Hiorthøy
og Oberstleutenant von
Peyman
skulde saa
undersøge Pladsen, hvoraf en Del skulde blive ved Kompagniet
som vist paa en Tegning ved en Linje C-D, indenfor hvilken
Hospitalet skulde holde sig. Paa Pladsen lige overfor mellem
Accouchementhuset og Konferensraad
Heinrichs
Gaard kunde
den nye Bygning opføres. - Hertil sagde Magistraten nej 9.
Marts 1785.
T ilbageflytning
Der findes Forslag til Omforandringer af Hospitalets tid
ligere Bygninger. Deraf ses, at Vægterne boede i Kælderen, og
der var Arresthuller, ogsaa Rum for Kontrolløren, Borgestue for
Fogderne, Ligdrageme, Arbejdsstue for Snedkerne, for Port
nerne. Et grundmuret Hus i Gaarden op til Etatsraad
Wettes
Gaard blev Beboelse for Oldfruen. Pladsen blev kun indhegnet
med Plankeværk. Vejerhuset af Grundmur i Gaarden blev ind
rettet til Vaskehus. Under Bortflytningen, altsaa i Kasernen,
boede 3 Ligdragere, for at være ved Haanden ved Nattetid, om
nogen skulde afhentes. I Amaliegade boede kun 1 Ligdrager
med Familie, og de 2 andre holdt saa skiftevis Nattevagt med
Ophold i Borgestuen. Det var Inspektør G. Meden, som af
leverede Kasernen m. m.
2.
April 1786 underskrev Oldfrue
Karen Deichmann
sin
Instruks. Hun kunde næppe skrive sit Navn.
46