opsynsmand, og det er det, som Datidens litterære Satiriker
P. A. Heiberg kaldte ham.
Man var i disse Dage uenige om, hvem der skulde rense
Byens mest snavsede Gader. Skulde Borgerne eller Magistraten
rense dem? Spørgsmaalet giver Heiberg Anledning til nogle
Bemærkninger og til at digte sin bekendte “ Skidtvise” 1 ). Heiberg
skriver: Nu har Justitsraad Pontoppidan og Hjorthøj, som var
de første, der lagde Næsen i dette Skidt, forlangt, at Borgerne
alene skulde skaffe Skidtet bort, da det ikke kommer Magistra
ten ved. Nu foreslaar P. A. Heiberg, at der skulde hver Dag
sættes 24 Borgere og en Magistratsperson til at bære Skidtet
bort, og som Opsynsmand kunde de ansætte 12 å 16 af de
anseeligste Borgere, som da kunde bære Navn af Skidtkommis-
sion, have Rang med Raadmænd og aarlig hver have 1000 Rdlr.
Skidtvisens 3. Vers lyder saaledes:
Som ligervis Pontoppidan
I al Respekt og Ære
Justitsraad, Oberopsynsmand
og Journalist desværre,
Du artig skrev om Brand og Vand,
O, giv os, giv os, kære Mand,
En Skidt-Journal, jeg ved, du kan
Der skidt om Skidt bør skrives2).
Efter Visen findes en morsom Efterskrift af Heiberg. Denne
har maaske ikke kendt Pontoppidans Forslag om Skamdragten.
Det var fremsat nogle Aar før Visen, og her kunde ellers nok
have været Grund til at ironisere over ham.
Pontop. II, S. 107 (1792):
Til den historiske Rigtighed henhører følgende Uddrag af
Direktionsprotokollerne om Fattigvæsenet: “Aaret 1769 var
Accouchements Stiftelsen endnu henliggende under Statens al
mindelige Hospital til Tjeneste for frugtsommelige, løse Kvin-
-1 ) Br. Collec. 1796, Bl. 53. 2) Br. Collec. 1796, Bl. 53.
48