Previous Page  32 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 169 Next Page
Page Background

21

Murmester W. C. H a s f o r t h har fortalt mig, at under deii

gamle Del af Landmandsbanken er der meget dybt til fast Bund.

Bestemte Maal kan han ikke opgive, men man kom ved Ud­

gravningerne der dybt ned under daglig Vandstand i Havnen.

Holmens Kanal har gaaet ind her med forholdsvis betyde­

lig Dybde til det faste Land, og den har rimeligvis fortsat sit

Løb over om Gammelholm, maaske ind ad hvor nu det kgl. Teater

ligger og til Hovedløbet, saa man har kunnet sejle den Vej ind,

naar man kom fra Sundet. Ved Udgravning af Grunden til

Sømandshjemmet paa Hjørnet af Nyhavn og Holbergsgade viste

det sig, at Moræneleret i hele Grunden laa omtrent i Kote -f-6,0.

Der var kun lidt Sand over, næppe noget Sted 1 Fod; derover

var der Fyld. Dette Havneløb har af Gammelholm, som vel

egentlig bestod af flere Holme, været godt dækket mod Storm

og Strøm. Skibene har vist kunnet ligge sikrere her end ved

GI. Strand; hvor der oprindelig har været ret aabent mod Vest,

mod Kalvebodstrand og Kogebugt. Det er vist først efter, at

Absalon har anlagt sin Borg, at GI. Strand og Kanalen videre

frem om mod Frederiksholms Kanal faar Betydning som Havn,

og at Fisketorvet bliver anlagt fra hans Vej og hen mod den

gaml'e By. Man har i Holmens Kanal kunnet sejle ind den ene

Vej og ud den anden til Hovedløbet, om man fandt det nød­

vendigt i den travle Sildetid. Der kan vist næppe være Tvivl

om, at det er det faste Land, som her har skudt sig frem til

Kanalen med den lave, flade Eng, som med svag Hævning har

strakt sig op over Østergade og hen over Højbroplads. At Mo­

ræneleret kun ligger i Kote 0,0 ud for »Hotel d’Angleterres«

Hovedtrappe, kunde maaske tyde paa, at en Sænkning fra

Holmens Kanal har gaaet herop.

Pladsen, hvor Østergaard, Kongens Gaard, har ligget, og

hvorfra en Embedsmand har holdt Orden og varetaget Kongens

Interesser paa Fiskehandelspladsen, maa vist søges herude bag

Nikolaj Plads mellem Østergade og Laxegade, vel nærmest ved

Vingaardsstræde.

Ser man paa Forholdene her omkring mellem København

og Amager, saaledes som de oprindelig har været, trænger sig

uvilkaarlig det Spørgsmaal frem, hvorfor der her har dannet

sig saa mange Holme og Kanaler, da man baade mod Sydvest

fra Langebro og mod Nordøst vel omtrent fra Nyhavn har et

bredt, frit Løb. Disse Terrænforhold er sikkert i det væsent