54 / 169
3 9
blandt Befolkningen. 1546 var her atter Pest, og da maatte
man anlægge den ny Kirkegaard uden for Nørreport. Dette
taler for, at man har maattet gribe til en særlig Udvej for at
skaffe sig af med Ligene under Belejringen 1535—3 6 x).
Ned mod Torvet stod i Udgravningen en svær Granitgrund,
som sikkert har hørt med til Ulfeldts gamle Gaard. Lidt ude i
Kejsergade kom noget af en anden Bygning frem, her stod lidt
af Munkestensmuren paa Grundsten. Oppe ved Skindergade
stod der for Enden af Munkestensbygningen ligesom en Korri
dorbygning af Flensborgsten; den egentlige Bygning maa have
ligget ude, hvor Kejsergade er. Ved Kloakanlægget derude traf
man ogsaa ganske rigtig paa en ren Masse af nedrevet Mur
værk af Flensborgsten. Denne Masse laa ikke ud under Skin
dergade, men den laa vel omkring 25 Fod ned i Kejsergade.
Der blev ikke gravet saa dybt, at man naaede det faste Mur
værk, men det var tydeligt, at her har staaet en Bygning opført
af Flensborgsten, og der kan vel heller næppe være Tvivl om,
at det har været den Bygning, hvortil den omtalte Korridor
bygning førte. I den Fortegnelse, Kongen 1653 lod tage over
Ulfeldts Ejendele i hans Gaard i København, omtales baade
den gamle Gaard ved Løvstræde og den ny Gaard ud til Skin
dergade. I den sidste nævnes kun Ulfeldts eget Værelse. Denne
ny Gaard er vist den Flensborgstensbygning, hvoraf man fandt
Resterne i Kejsergade ved Skindergade. Den Del af Ulfeldts
Ejendom, som gik ud til Skindergade, blev lagt ud til Kejser
gade, da Torvet blev anlagt2). Fra Hjørnet af Munkestensbyg
ningen og til et Hjørne af Ulfeldts gamle Gaard stod Resterne
af et rødmalet Stakit. Det løb i Flugt med Munkestensgavlen,
saa det betegner en gammel Ejendomsgrænse. Paa den anden
Side af Huset løb en Munkestensmur saa langt frem, som der
blev gravet. Der har vi den anden Grænse for denne Ejendom.
Facademuren til Skindergade, hvorfra Indgangsdøren var, var
noget længere end Bagmuren. Dette var bestemt ved Grund
x) »Samfundet« 1903 Nr. 1434, og 1904 Nr. 1461.
2) Ulfeldts Grund ud til Skindergade maa vel omtrent falde sammen med
det Jordstykke, Klosteret solgte 1497, og som Dr. O. Nielsen omtaler i
sin Københavns Historie I Bind, S. 166—67. Københavns Diplomata
rium IV B. S. 249 Nr. 241. Teglværkets Plads bliver nærmere bestemt i
K. D. IV S. 57— 58, Nr. 71— 72 og S. 62 Nr. 77, hvor der tales om en
Ejendom, som gaar fra Teglværket og hen til Købmagergade.