![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0057.jpg)
42
Torv og Ler, som var gravet op, hvor Pressen og særlig
Karrene stod, var kastet hen og jævnet i Huset. Det laa paa
Tørvebunden. Dette tyder paa, at det gaar langt tilbage i T i
den. Brønden var sat af Fyrreplanker, som stod paa Enden.
Leret, man havde gravet op, laa henne ved Pressen. Brønden
var sikkert langt yngre. Intet af Træværket bar Mærker a f Ild,
saa det hele maa være dækket med Fyld før Branden 1728.
Engang i Renæssancetiden er der, som Fig 1 viser, sat en
Brønd ned gennem den gamle Mur af de særlig svære Sten.
Brønden er ført ned til Sandblokken, og den er senere bleven
fyldt med menneskelige Ekskrementer, hvorimellem der var
en Del Potteskaar og en dekoreret Mursten, hvilke Ting findes
paa Nationalmusæets II Afdeling.
Omtrent midt i Byggegrunden i Krystalgade 13— 17 stod
en Egetræsbrønd. Den gik kun op til den oprindelige Jord
overflade. Der laa ca. 1 Fod Muld oven paa Leret; godt et Par
Fod derover var der igen et Muldlag, hvori der stod ret friske,
smaa Træstubbe, hvorover der nu inde i Gaarden var ca. 3,5
Fod Fyld. Fra denne Højde var der sat en Brønd af Flens
borgsten ned ved Siden af Egetræsbrønden. Der stod Rester af
en gammel Træpost. Brøndvippestolpen stod ved den gamle
Brønd. I Skindergade 44 fandtes ogsaa en Egetræsbrønd.
Efter at GI. Torv var udlagt, maaske endog længe efter,
har man engang villet have en offentlig Brønd. Man har vel
gaaet den almindelige Vej, at lade vise Vand ud ved Hjælp af
en Pilekvist. Man faar anvist Stedet, og man graver Brønden;
men da man naar langt ned mod Kote 0,0, støder man paa
Sten i Stedet for Vand, man kan ikke komme dybere. Man
ved, at der er udmærket Vand i den før omtalte gamle før-Absa-
lonske Brønd, og at der altsaa maa være en Vandaare der; men
der maa rimeligvis allerede den Gang have staaet Huse mellem
Torvet og Træbrønden. Maaske Torvet aldrig har gaaet læn
gere mod Nord. For at skaffe Vand i den ny Brønd paa Tor
vet tager man fat og graver en Tunnel gennem den haarde,
nederste Moræne; man tager Retning lige frem ind under Hu
sene, og Tunnellen gør man højst 3 Fod bred og 6—7 Fod høj
med stærk Runding foroven. Man naar derved knap op gen
nem den nederste Moræne, og det viser sig, at Leret godt kan
staa. Eftersom man arbejder sig frem, lægger man Fyrretræs
render ned, saa er de der, h\is Loftet skulde styrte sammen. Da