FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

Aabninger, man først brød her udfor i de gamle Volde, hvilket

vel igen viser, at man søgte Udgang mod Nordøst.

Naar jeg ser paa Terrænforholdene, saaledes som jeg har

lært dem at kende gennem Udgravningerne, og naar jeg gaar

ud fra, at den ældste By har ligget omkring Vestergade og ved

GI. Torv, saa finder jeg det naturligt, at Befolkningen her har

haft 3 Hovedforbindelsesveje ud til Egnene uden for Søerne: En

ud ad Vestergade og Vest

0111

Set. Jørgenssø, en omtrent ad Set.

Pederstræde og ud ad Ladegaardsvejen mellem Set. Jørgenssø

og Peblingesøen og en nordøst ud over den østlige Ende af

Sortedamssøen. Jeg vil være meget tilbøjelig til at tro, at denne

sidste Vej har gaaet Nord om Aabenraasøen. De sumpede Eng

strækninger fra denne Sø mod Syd og Sydøst har sikkert van

skeliggjort Færdselen den Vej ud. Tilmed har den nordligere

endda næppe været længere. Desuden havde man naturligvis

sin Forbindelsesvej med Havne- og Markedspladsen ved H ol

mens Kanal. Det er vel heller ikke urimeligt at antage, at Vejen

derfra og ud efter Enden af Sortedamssøen har gaaet omtrent

ad Købmagergade og saa er falden sammen med Byvejen ud

Nord om Aabenraasøen. I disse vist tusindaarige Forhold sker

der saa først større Forandringer, efter at Absalon har opført sin

Borg. Byen begynder derved sin stærke Udvikling, dens Tyngde

punkt flyttes hen omkring Amagertorv, og han planlægger Byens

Grænser og dermed dens Fæstning. Trafikken ad Købmager

gade tiltager. Det bliver saa naturligt, at man fylder en Vej ud

over det vistnok smalle Sted paa Aabenraasøen, hvor Bødeport

blev bygget. Først, efter at Bebyggelsen ud ad Østkanten af

Byen var bleven større, tog man fat paa Anlægget af den Ler-

vej, som har ført ud over Engen fra Østerport til Enden af

Sortedamssøen, Helsingørsvejen, og som man har set ved Store

Kongensgade og i Helsingørsgade. Dette Vejanlæg har været et

ret betydeligt Arbejde.

De sumpede Enge her paa Østkanten har rimeligvis van

skeliggjort et Landangreb paa Byen fra Østsiden. Dette har vel

igen ført til, at man først forholdsvis sent har anlagt noget be

tydeligere Fæstningsværk her. Det er maaske muligt, at Øster

port ikke endnu var anlagt 1380, da den ikke er nævnt i Jorde-

bogen fra den Tid. Den er maaske først bleven anlagt, efter at

Byen igen var kommen til Kræfter efter Hanseaternes Rasen

1368— 69.

5 4