VII
Som ejendommeligt Træk ved Københavns Understøttelses
forenings Virksomhed kan nævnes, at den ikke alene vil under
støtte i Nød, men tillige hjælpe saaledes, at den fattige ved
varende sættes i Stand til at bestaa ved egne Kræfter og frelses
fra at falde ind under Fattigvæsenet. I strengeste Forstand yder
Foreningen en »Hjælp til Selvhjælp«, og en ejendommelig Form
for det nævnte Princip ligger t. Ex. til Grund for en for
nylig oprettet Sparekasse. En Følge af Foreningens Formaal
er det, at den, om fornødent, ikke viger tilbage for at hjælpe
med forholdsvis store Beløb. I Forhold hertil virker Menig
hedsplejen, der ligesom Understøttelsesforeningen bygger sin
Hjælp paa et nøje personligt Kendskab til de fattige, med
mindre Beløb og mere hen til Afhjælpning af den øjeblikke
lige Nød. Frelsens Hær, der udøver et vidt forgrenet socialt
Arbejde, har det tilfælles med Understøttelsesforeningen, at
den vil sætte de fattige i Stand til at hjælpe sig selv; men ejen
dommeligt for Hæren er det, dels at den i første Bække vil redde
Samfundets Bundfald, dels at det er fastslaaet som en næsten
ufravigelig Begel, at Hjælpen ydes under Form af Arbejde.
Den anden Gruppe, Velgørenhed mod Personer, der hører
til Foreninger, omfatter Elementer af meget forskellig Natur.
Som Exempler paa herhen hørende Foreninger kan nævnes
Borgervennen af 1788, indenfor hvilken Selvhjælpsbestræbelser
og Velgørenhed er knyttede meget nøje til hinanden, selskabelige
Foreninger (t. Ex. flere Skoleforeninger) eller Selskaber med
nationale Formaal (t. Ex. de danske Vaabenbrødre), hvilke tillige
har velgørende Formaal.
Den tredje Gruppe af velgørende Foreninger omfatter, som
allerede nævnt, saadanne, der sætter sig Understøttelse af be
stemte Samfundsklasser til Opgave, og deler sig i en Bække af
Undergrupper. Gruppe a omfatter saaledes Personer, hørende
til de immaterielle Erhverv, Gruppe b Søfolk og Jordbrugere,
Grupperne c og d Hovedpersoner i Industri og Omsætnings
virksomhed, Gruppe e Medhjælpere ved Handel, Gruppe f fast