X
Afdeling B for Kvinder, der er beskæftigede med praktisk Arbejde.
Den nævnte Forening har tillige oprettet Hjemmet Vesterled.
Under denne Gruppe er ogsaa givet Oplysninger om de private
Soldaterhjem; forskellige herfra er de ved militær Foranstaltning
oprettede Soldaterhjem, for hvilke Kasernerne stiller Lokaler
til Raadighed, medens Krigsministeriet dækker Udgifterne til
Bladhold, Bøger, Skrivematerialier m. m.
Gruppe YII omfatter Understøttelse af abnorme. For en
meget væsenlig Del finder denne Understøttelse Sted derved, at
de abnorme, hvor deres Tilstand tillader det, sættes i Stand til
at fortjene deres Livsophold ved eget Arbejde.
Exempler
herpaa frembyder Foreningen til at fremme blindes Selvvirk
somhed, der støtter de blinde, dels ved at yde dem Arbejde
paa de af Foreningen oprettede Værksteder for Kurvemageri
og Børstenbinderi, dels ved at hjælpe dem til at anskaffe Værk
tøj og Materiale til Arbejde i Hjemmet, og endvidere Arbejds-
hjemmet for døvstumme Piger, der giver voxne døvstumme
Piger Arbejde og uddanner dem til Selverhverv. Ogsaa Sam
fundet, som antager sig vanføre og lemlæstede, søger gennem
en Haandværkerskole at oplære Patienterne til nyttigt Arbejde.
Den ottende Gruppe omfatter Understøttelse af Personer,
der er straffede eller som staar Fare for moralsk at gaa til
Grunde, samt Forsorg for forsømte Børn. En Række Institu
tioner (Fængselsselskabet i København, Selskabet Fængsels
hjælpen, Vridsløselille Fængselsselskab og Lindevangshjemmet
for Kvinder) har til Formaal at hjælpe straffede Personer.
Hjælpen kan bestaa i midlertidig Understøttelse, derunder Op
tagelse i Hjem eller Anstalter; men Bestræbelserne er dog
navnlig rettede paa atter at gøre de straffede til arbejdsdygtige
Medlemmer af Samfundet. I dette Øjemed gives der dem den
nødvendige Understøttelse under Form af Klæder, Rejsepenge
m. m., og der sørges yderligere som oftest for at finde en for
disse Personer passende Beskæftigelse i Ind- eller Udland;
undertiden skaffes ogsaa Driftsmidler til Paabegyndelse af en
lille Bedrift eller lignende. Saaledes forsyner t. Ex. Fængsels