Previous Page  13 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 193 Next Page
Page Background

11

TRIBOLETS STAMBOG

AF CHR. BANG

Den 20. maj 1672 ankom Charles Stuart, den sjette hertug af Lennox,

tredie hertug af Richmond, til København, udsendt af Charles II som

»ambassadeur extraordinaire« med den opgave at få Danmark ind i

en alliance med England og Frankrig mod Holland —en opgave, der

som bekendt ikke lykkedes.

I hans følge, som nok har været stort —det talte bl.a. syv pager -

befandt sig også en ung schweizer Johann Anton Tribolet (Jean

Antoine Triboulet), som i en medbragt stambog efter tidens skik

lod sine notable bekendtskaber indskrive sig. Men det der især gør

bogen interessant er dens tegninger af københavnsk arkitektur. Da

gengivelser af byens bygninger fra den tid er yderst sparsomme, er

Tribolet med sine tildels lidt ubehjælpsomme tegninger uforvarende

kommet til at yde et lille bidrag til stadens arkitekturhistorie.

Om Tribolets stambog gav museumsinspektør ved Nationalmuseet

Victor Hermansen (1894-1960) i Selskabet for dansk Kulturhistorie

d. 15. febr. 1956 en meddelelse. Bogen var da i en herboende svensk

efterkommer, grosserer Gunnar Welinders eje. Hermansen lod til Na­

tionalmuseet og Det kgl. Biblioteks billedsamling optage fotos af de

tegninger, der havde danske motiver, men synes ikke at have efterladt

sig optegnelser om bogen. Da jeg i 1969 blev opmærksom på stam­

bogen og ønskede yderligere oplysninger om den, var grosserer We-

linder kort forinden afgået ved døden, men ved et mærkeligt træf1

lykkedes det at opspore arvtageren, en nevø, professor, dr. jur. Carsten

Welinder i Lund, som med største beredvillighed gav mig lejlighed

til at gennemgå bogen.

Målt på bindet er stambogens format 86 X 172 mm. A f tegnin­

gerne er nogle signeret Tribolet, andre ikke, men den - med enkelte

undtagelser - ensartede udførelse taget i betragtning må nok de fleste

tilskrives ham selv.

Seks af bogens tegninger har københavnske motiver, foruden de fire

her gengivne to allerede publicerede: en tegning af Rosenborg,2 som

har suppleret de yderst få gengivelser af slottet i den skikkelse det