Previous Page  142 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 193 Next Page
Page Background

1 4 0

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971

betisk navneregister. Desuden findes der et seddelkartotek omfattende

hele årgangen.

Også ægteskabsbøgerne og duplikaterne føres nu på løsblade, der

ligeledes samles i bind med 400 blade og med register i hvert bind i

stedet for som tidligere et registerbind pr. år. I øvrigt er der som

for prøvelsesbøgerne et seddelkartotek, omfattende hele årgangen.

Borgerlige vielsesprotokoller, ægteskabsbøger og lysningsjournaler

er tilgængelige, når de er over 30 år gamle.

Foreningen til lovordnet udryddelse af rotter.

(Ved assistent

Len­

nart Berendt

). Fra Det kongelige Bibliotek er i 1971 modtaget en

aflevering af justitsråd Emil Zuschlag’s efterladte papirer m.v. ved­

rørende rottebekæmpelsen.

Emil Zuschlag (1859-1941 ) , hvis hjertesag det blev at bekæmpe

udbredelsen af rotter, foranledigede på et møde i Københavns grund­

ejerforening den 29. november 1898 oprettet en »Komite til fremme

af rotternes udryddelse«, og blev selv dens formand. Denne komite

blev opløst på et møde den 24. maj 1902. På samme møde oprettedes

»Foreningen til lovordnet udryddelse af rotter i Danmark«. Senere

stiftedes foreningen »Association international pour la destruction des

rats« med Emil Zuschlag som præsident. Gennem de følgende år

førtes en omfattende korrespondance med udenlandske myndigheder

bl.a. om udformningen af rottelove. De første love herhjemme blev

vedtaget i 1907. Foreningens virke synes at være ophørt ved Emil

Zuschlag’s død i 1941.

Ved arkivets aflevering modtoges bl.a. forhandlings-, bestyrelses-

samt udvalgsprotokoller, et medlemskartotek, scrapbøger, korrespon­

dance, love, diverse håndbøger, materiale vedrørende filmen »Rotten«

samt diverse bilag og bøger til foreningens regnskaber.

Endvidere afleveredes nogle billeder og lysbilleder, som er afgivet

til Københavns bymuseum.

Arkivet i stadsarkivet består af 24 bind og 8 pakker.