164 / 193
1 6 2
JOHN ERICHSEN
sen af Lille Gjethus, og som det tidligste tidspunkt satte han 1687, da
selve det grundstykke, hvor teatret skulle bygges, blev opfyldt.1' Op
rindelig havde grunden udgjort en del af Holmens kanal, som man
i årene 1685-87 fratog den lille stump, der strakte sig ind mod
kongetorvet.0 Kongens Nytorv var Københavns første planlagte mo
numentalplads - en place royale efter fransk forbillede; i 1670 bro
lagdes torvet, og snart påbegyndtes opførelsen af grev Ulrik Frederik
Gyldenløves palæ, senere kaldet Charlottenborg. Med Gjethuset (det
store) fik det hurtigt en nabo, og siden fulgte flere palæer, nemlig
rigsadmiralen Niels Juels (nu den franske ambassade), Christian
Bielkes og endelig storkansleren Frederik Ahlefeldts, hvor nu hotel
d’Angleterre er beliggende. Hovedvagten, som stod midt på torvet,
flyttedes over til den senere anlagte Hovedvagtsgade, og kronen på
værket fulgte med opstillingen af monarkens rytterstatue, der place
redes i centralaxen ud for Gyldenløves palæ. Hele dette vældige plads
anlæg var i overensstemmelse med kongens ordre fra 1672 blevet om
givet med statelige bygninger: ingen må på bemeldte torv nogen hus
eller bygning sætte, som jo i det mindste befindes i to stokke (etager)
i højden, foruden kælder, og til gaden med en brandmur (grundmur)
opført og at derhos iagttages, at samme huse, såvidt muligt er, på een
manér og efter een bygningsmodel efter vores stadsbygmesters an
ledning bygges.7
I dette perspektiv skal vort teaterprojekt ses; på det nyanlagte
kongetorv kunne Thalia ikke alene få sit eget permanente hus, dette
kunne samtidig bidrage til at pryde pladsen. Med sin monumentalitet
levede teaterbygningen ikke blot op til kongens »byggereglement«,
den underkastede sig endog Gjethuset således, at teatrets gavl imod
torvet tænktes anlagt skråt - følgende naboens facadelinie!
Teatrets grundplan er enkel; her er to hovedbestanddele, et dybt
scenerum samt et noget anseeligere tilskuerrum med kongeloge for
enden og seks mindre loger på hver side - rimeligvis skal disse til
skuerpladser tænkes anbragt på et galleri. Opvarmningen kunne ske
ved fire kaminer - en i hver af bygningens hjørner. Udefra fører to
trapper ind i teatret; den ene findes ved den sydlige gavl lige ned til
Holmens kanal, mens den anden og fornemmere er placeret midt
for langsiden over mod Gjethuset; disse to udgør alternative forslag
til en kongetrappe. Hovedfacaden - mod Bielkes palæ - er som nævnt