Previous Page  162 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 193 Next Page
Page Background

AF JOHN E R ICH SEN

E T T E A T E R P R O J E K T

Siden det 16. århundrede har København været gæstet af uden­

landske skuespiltrupper; da der ikke fandtes nogen egentlig teater­

bygning, måtte komedianterne nøjes med en sal på slottet eller andre

større rum for eksempel i laugshusene. Lige efter enevældens ind­

førelse lod kongen i 1663 bygge en scene af mere varig karakter ved

siden af slottet, men dens rolle udspilledes hurtigt, og man tog fortsat

til takke med en sal, hvis man da ikke henlagde forestillingen til par­

ker eller interimistiske teaterbygninger af træ. Først med indvielsen

af Operahuset i Fredericiagade 1703 kunne der bydes teaterfolkene

og publikum bedre vilkår, thi nu havde staden et selvstændigt, monu­

mentalt komediehus med permanent scene, loger og hvad dertil hørte.

Forinden havde der dog allerede i Christian den femtes tid (1670-

1699) været flere tilløb til et fast københavnsk teater, og det er et af

disse projekter, som her skal beskæftige os.

Det bevarede projekt er en situationsplan (fig. i ) , 1 som viser an­

bringelsen af en teaterbygning på Kongens Nytorv for enden af den

nu opfyldte Holmens kanal —altså på det sted, hvor Nicolai Eigtved

i 1748 opførte Det kongelige Teater.2 Planen er forsynet med en

pålimet klap (fig. 2), som udgør bygningens facade mod vest, det

vil sige over mod admiral Bielkes palæ, der lå på den grund, hvor

Magasin du Nord nu findes." Projektet er farvelagt, idet murværket

er rødt, bygningens tag og kanalens vand blåt, og vinduesåbningerne

sorte, mens skillerummene er gule. Enkelte lokaliteter er nævnt ved

navn, således Comedien-Hause, Holms Canal og Das Gies Haus,

hvilket var Gjethuset, opført 1672 og anvendt som kanonstøberi. Det

grundstykke, hvorpå teaterbygningen tænktes rejst, er markeret af

stiplede og optrukne linier, og ved disses skærings- og endepunkter ses

nogle bogstaver. Øverst i højre hjørne bærer planen følgende tekst:

»a b c d ist der mitt Plancken umbschlossene Platze, beym Gieshaus,

worauff sich das Comedie-Haus am bequemsten shicket, dass mann

mitt der forderste Seite, ei, so lang won, a, aussweichet, dass sie mitt

der Seite fm des canals in eine gerade Linie komme. Wenn der