![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0158.jpg)
1 5 6
JØRGEN AHLEFELDT-LAURVIG
fra en rende, som udmundede her. Efter fyldet at dømme var det
ældste bolværk, vi fandt, fra 1600-tallets midte. Gravningen gav et
rigt skårmateriale fra omkring 1770 og tiden derefter, og blandt de
mere interessante var skår fra Slesvig, Eckernforde, Rørstrand, Kastrup
med flere. Et særdeles nydeligt tallerkenskår af ostindisk porcelæn
bar slægten Rosencrantz’s våben. Tingene har været udstillet i bolig
ministeriets forhal. Arkivar Bredo Grandjean fra Den kongelige Por
celænsfabriks samling og mange andre bidrog med frivilligt arbejde,
som var en dejlig hjælp. Grandjeans ganske specielle viden bidrog til,
at vi straks ved fundet af et ganske lille skår (fig. 2) var klar over, at
det var noget ganske særligt. Skåret er en farveprøve. Som det vil ses
står der et tal på skårets ene side. Farven, som er mellem mangan
violet og rosa, er meget speciel. Dette enestående lille stykke henføres
til Johann Gotlieb Mehlhorns porcelænsforsøg, som også foregik her.
Mehlhorn var 1757 blevet antaget som hofporcelænsmager, men hans
prøver opnåede ikke den behørige »Perfection«, og 1760 blev »det
ægte porcellainsværk« overdraget til Fortling i Kastrup.
Igennem en del år er der een lokalitet, som har haft en næsten
magisk tiltrækningskraft, en nu landomkranset tange, som ligger i
Kastrup. På denne ligger endnu de bygninger, der har huset Kastrup
fajancefabrik, og det kalkværk som Fortling har haft derude. Ad
skillige gange er der gjort forsøg på at finde de steder, hvor fabrikken
har skaffet sig af med skår og fejlbrændte genstande. Fra arkiver
ved man, at stedet må ligge i tangens umiddelbare nærhed, da virk
somheden ofte var plaget af højvande, der, når det var værst, stod så
højt, at det slukkede ilden i ovnene og fik værket til at ligge stille.
Takket været stor velvilje fra beboernes side fik museet lov til at
grave i haverne, selv på et tidspunkt, hvor det skæmmede meget. Ste
det, der først gav noget fra sig, var krohaven, og dette år gravede vi
i området to gange, i maj og oktober. Den første gang gav det en
overraskende mængde skår, idet vi kom til at ramme en affaldskule
fra Fortlings periode, tilsyneladende et sted han har haft pottemager
ier, idet han har afsluttet brugen af hullet med at fylde skår af første
gangsbrændte tallerkener og fade i samt andet gods. Nogle få pragt
vaser med plastisk udformede blomster og blade er bevarede fra
perioden, men her stødte vi på adskillige hidtil ukendte ting af over
ordentlig høj kvalitet. Hullet er uheldigvis delvis dækket af et bastant