154 / 318
Fart og Kørsel til deres Gaarde og Bygninger dennem betages . . .«, og man
fandt det nødvendigt at nedsætte en Kommission, til hvilken Lodsejerne paa
ugentlige Møder skulde kunne henvende sig med deres Klager, hvorefter der
skulde gøres Indstilling til Kongen. Imidlertid synes der ikke at være op
bevaret Underretninger
0111
denne Kommissions Virksomhed. I 1677 var Be
byggelsen i Kvarteret endnu temmelig spredt. Der var op ført 6 E jendomme
paa Stormgades Sydside, men kun 1 m od Nord, og paa de tilsvarende
Sider af Løngangsstræde henholdsvis 3 og 4. Mens Ny Vestergades Sydside
laa helt ubebygget, laa der 9 E jendomm e paa Nordsiden og i Ny Kongens
gade 1 Hus m od Syd og 4 m od Nord. I Skøderne var det im idlertid paalagt
Lodsejerne at bebygge deres Grunde inden 3 Aar efter Overtagelsen, og
dette Krav blev forlangt gennem ført inden Aar og Dag ved en Forordn ing
af 1680. Man kom imidlertid til det Besultat, at det var nødvendigt at ind
rømme Begunstigelser fo r at faa Fart i Byggeriet, og i 1683 fik saaledes en
Mand, der havde tilforhandlet sig en Byggeplads, hvor han til »Stadens
Sirlighed en god og dygtig grundmuret Gaard agter at lade opsætte«, 3 Aars
Skattefrihed. Senere samme Aar blev der tilsagt alle, som enten havde
bygget eller vilde bygge »et grundmuret Hus ud til Gaden 34 Alen lang og
2 Loft bøj eller og større«, Skattefrihed i ikke m indre end 10 Aar, mens de,
der vilde bygge et 2-Etages Bindingsværkshus, blev fritaget fo r Grundskat i
6 Aar, fo r Indkvartering i 3.
Størstedelen af det Areal, der laa Syd fo r Ny Kongensgade, blev vistnok
ikke udbudt til Lysthavende, og her blev i 1680erne den nye kgl. Material
gaard bygget fo r siden at blive udvidet ved Generhvervelse af nogle private
Grunde. Det var ellers i 1695 paatænkt at lade et Stykke af dette Areal afgive
Plads fo r nye Bygninger til det ridderlige Akademi, som havde til Hnse paa
Nytorv; men denne Plan blev opgivet. Her blev derimod senere Hestgarde-
kasernen anlagt, mens Kongens Bryghus i 1760erne blev op ført Syd fo r
Bryghusgade. Allerede fø r den T id havde Frederiksholm-Kvarteret faaet sin
fornemste offentlige Bygning, idet Prinsens Palæ var blevet bygget 1743-44
paa den Plads, hvor i sin T id Vigants anselige Gaard havde ligget. Iøvrigt
prægedes Bydelen af adskillige fornemme Privathuse, til Dels bevaret den
Dag i Dag, ligesom den Omstændighed, at ingen af de store Ildebrande har
hærget Frederiksholm-Kvarteret, bevirker, at det har bevaret et homogent,
gammeldags Præg. Ved Nationalmuseets Opførelse Aar 1927-1937 blev en
Del af den ældre Bebyggelse mellem Stormgade og Ny Vestergade nedrevet
og Prinsens Palæ væsentligt ombygget og udvidet.
BYUDVIDELSEIl
K . D. V I, S. 613.
K . D . V I, S. 736 1.
K . D. V II, S. 43, S. 47, S. 50.
D en kgl. Materialgaard og P rin
sens Palæ.
O. Nielsen V, S. 58.
Lorenzen: Problem er 1660-
1757, S. 118, jfr. K rigskancel
liet, Registratur over kgl. E x -
psditioner 1695/262-263.
Det ridderlige Akadem i.
1 : 5 000
Projekt 1695.
Efler V . L. 2, X X I I .
Frederiksholms Kanal.
M alerialgaarden t. v.
1 4 8
ERERERIKSHOLM